Hvad skete der egentlig med CETA?
De sidste par uger har et CETA-drama udspillet sig mellem EU og den belgiske delstat Vallonien. Efter mange forhandlinger blev der indgået et kompromis, og CETA-aftalen er nu foreløbig underskrevet. Her er et overblik over, hvor CETA-aftalen befinder sig lige nu.
CETA foreløbig underskrevet
CETA, handelsaftalen mellem EU og Canada, har været gennem en meget turbulent tid, der næsten fik bremset aftalen.
Det var parlamentet i den belgiske delstat Vallonien, som i første omgang modsatte sig handelsaftalen, hvilket medførte til en midlertidig aflysning af underskrivelsen af EU og Canada den 27. oktober i Bruxelles.
CETA er dog kun indført på midlertidig basis. For at handelsaftalen kan blive permanent bindende, kræves imidlertid, at den vedtages af samtlige EU-landenes nationale parlamenter.
Aftalen kræver enstemmighed i EU, så hvis et enkelt land stemmer mod CETA, så falder aftalen i hele EU.
Vallonien skabte CETA-drama
Vallonien satte midt i oktober forhandlingerne om CETA-aftalen i bero. Det skete kort før, at aftalen efter planen skulle være underskrevet den 27. oktober.
Årsagerne hertil var mange, men det vallonske parlament var især bekymret over de særlige voldgiftsdomstole i CETA-aftalen, der giver private virksomheder mulighed for at sagsøge et lands regering, hvis denne står i vejen for vækst og økonomisk profit hos den pågældende virksomhed.
Dertil kom, at CETA vil besværliggøre retten til at forbyde en vare, der kan være skadelig for mennesker eller have miljømæssige konsekvenser. Derudover vallonske parlament var også bekymrede over konsekvenserne af CETA’s liberalisering af tjenesteydelser, samt for lokale landmænds rettigheder.
Nye tilføjelser og kompromis
Udfaldet af CETA-dramaet mellem Vallonien og EU endte dog alligevel til EU’s fordel, da man efter mange forhandlinger nåede frem til et kompromis.
De bekymringer, der fik Vallonien til at blokere for CETA-aftalen, er ifølge Reuters blevet løst gennem en ny supplerende tekst som en del af CETA-aftalen.
CETA er nu foreløbigt godkendt med underskrifter fra EU-toppen, Slovakiet og Canada. Aftalen skal dog stadig godkendes EU-medlemslandenes nationale parlamenter for at være gyldig, hvilket var en af årsagerne til, at Vallonien kunne blokere.
Overblik over CETA-dramaet
Fredag d. 14. oktober
Vallonien nægter at give tilladelse til, at den belgiske regering kan underskrive CETA.
Tirsdag 18. oktober
EU’s handelsministre skal godkende og underskrive CETA, men dette forhindres af Valloniens veto mod CETA.
Fredag d. 21. oktober
EU-lederne forlader EU-topmøde uden at have fundet en løsning på CETA-dramaet.
Mandag 24. oktober
Oprindelig deadline for vedtagelsen af CETA-aftalen udskydes.
Tirsdag d. 25. oktober
Vallonien fastholder veto mod CETA-aftalen med argumentet om, at der er store demokratiske principper på spil i forbindelse med handelsaftalen.
Torsdag d. 27. oktober
Demonstration uden for EU-Kommissionen hovedkvarter i Bruxelles, hvor et EU-topmøde finder sted. Den belgiske regering og landets regionale parlamenter indgår en aftale om CETA betyder, og EU kan dermed gå videre med CETA-aftalen alligevel.
Fredag d. 28. oktober
Rådet vedtager en pakke med afgørelser om CETA, der involverer en afgørelse om undertegnelse af aftalen, en afgørelse om midlertidig anvendelse af aftalen samt en afgørelse om at anmode om Europa-Parlamentets samtykke til indgåelse af aftalen.
Søndag d. 30. oktober
CETA-aftalen underskrives efter nogen forsinkelse ved endnu et EU-topmøde i Bruxelles af den canadiske premierminister Justin Trudeau, Formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk, EU’s præsident Jean-Claude Juncker samt den slovakiske premierminister Robert Fico.
Hvad så nu?
Trods underskrifter fra EU’s ledende instanser, Canada og Slovakiet er løbet dog ikke kørt endnu. En vedtagelse af CETA kræver stadig at EU’s 27 medlemslande ligeledes underskriver aftalen, hvilket netop var det, der medvirkede til, at Vallonien sætte processen i stå.
Handelsaftalen kan med andre ord stadig blokeres, hvis der skabes tilstrækkeligt politisk pres på nationalt plan i de enkelte EU-lande. Der er således stadig god grund til at gøre oprør mod CETA.
Den 27. oktober deltog 5000 mennesker i en demonstration mod TTIP, TiSA og CETA på Rådhuspladsen foran Industriens Hus og på Christiansborg Slotsplads. Folkebevægelsen mod EU var medarrangører af demonstrationen i samarbejde med en lang række fagforeninger, NGOer og politiske partier.
Kilder: Reuters, Altinget, Modkraft
