Hvad er retsforbeholdet?

Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til EU’s Maastricht-traktat. Efter det danske nej lavede et flertal af partierne på Christiansborg et nationalt kompromis og der blev forhandlet med EU om danske undtagelser fra Maastricht-traktaten. En af disse undtagelser var retsforbeholdet.
De andre forbehold indebærer at Danmark har været selvstændige og stået uden for det militære samarbejde, det økonomiske samarbejde og fik sikret, at EU-medborgerskab ikke havde forrang for det nationale.

I en folkeafstemning i 1993 stemte et flertal ja til Maastricht-traktaten med de danske undtagelser. Undtagelserne kan kun afskaffes med en folkeafstemning, hvis der ikke er 5/6 flertal i Folketinget. De EU-positive partier forsøgte i år 2000, at afskaffe den danske euro-undtagelse og dermed kronen. Men det lykkedes som bekendt ikke.

Retsforbeholdet betyder i korte træk, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt. Dermed sikres det bl.a., at EU ikke kan vedtage nye love på det retspolitiske område uden om Folketinget eller når der ikke er flertal for det i Danmark.

På grund af Lissabon-traktaten vil al retspolitik i EU blive overstatslig og dermed vil Danmark træde ud af de områder, som bliver overstatslige. Når det sker, kan Danmark og EU vælge at indgå en mellemstatslig aftale for at fortsætte samarbejdet eller Danmark kan vælge at lave en helt anden lovgivning, når det er bedst. Danmarks og Norges forhold til EU på det retspolitiske område kan derfor komme til at ligne hinanden.