fbpx Skip to content

Her går det stadig godt

Debatindlæg i Fyens Stiftstidende


Erik Boel (d. 13/8) prøver endnu engang at få det til at lyde som om, at EU-modstanden kun findes på den yderste højrefløj, og desuden at vi i Folkebevægelsen mod EU er ved at uddø. Det passer naturligvis ikke.

Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk organisation, og vi har folk med fra stort set alle danske partier ”“ og rigtig mange, der ikke er med i et parti.
Det er naturligvis altid rart, når nogen bekymrer sig om én, men jeg kan fortælle, at Folkebevægelsen mod EU vokser temmelig hurtigt for tiden. Og det er der jo en grund til: EU overtager stadig mere og mere magt, og der er ingen tvivl om, at protesterne og modstanden vokser i befolkningen. På trods af det, kan vi i befolkningen se til, alt i mens Folketinget f.eks. overdrager magten over vores økonomi (via Finanspagten), og det endda fuldstændig uden at spørge befolkningen først!

Kære Erik Boel, du ved det jo godt; selv om du måske ikke selv forstår det, så er der flere og flere i befolkningen, som ikke ønsker en EU-stat, og som ikke ønsker at overlade al magten til EU ”“ men som derimod ønsker demokrati og velfærd. Derfor går det faktisk godt med den store og tværpolitiske EU-modstand.

Back To Top