Grundlovsdag: EU en trussel mod grundlov og folkestyre
I København står Folkebevægelsen mod EUs Københavnsudvalg og 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening København for et grundlovsarrangement i Byggefagenes Hus, Lygten 10, Kbh NV kl. 14-17. Udover Ole Krarup fra Folkeafstemningskomiteen og Klaus Lorenzen fra Fagbevægelsen mod Unionen, så taler Johanne Langdal Kristiansen for Folkebevægelsen mod EU.
– Hvilken mening giver det at tale om Grundloven som grunden for vor lovgivning, så længe vi er tilsluttet Lissabon-traktaten, der står over national ret? Spørger Johanne Langdal Kristiansen i sin tale og fortsætter:
– Vi må være demokratiets sårbarhed bevidst og derfor blive ved at oplyse om og kæmpe mod EU. Det er på en gang folkestyrets svaghed og styrke, at det aldrig er stærkere end dit og mit engagement.
I Århus holder Folkebevægelsen mod EU i Århus Grundlovsmøde kl. 13-17 på Ferdinandspladsen i Riiskov. Taleren er nuværende EU-parlamentatiker for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard, som endnu ikke har sin tale klar.
I Aalborg inviterer Folkebevægelsen mod EU i Aalborg til grundlovsarrangement kl. 14-17 på stranden på Limfjordsøen Egholm, hvor MEP Søren Søndergaard også taler.
I Esbjerg arrangerer Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg Grundlovsmøde kl. 13-17 i Strandbyparken (hj. Sjællandsgade/ Nygårdsvej), hvor Mette Langdal og Niels Eriksen taler.
– EU-samarbejdet og EU-forfatningen mangler ”“ på trods af alle de smukke ord og hensigter ”“ totalt det, som omkranser det danske samfund og den danske Grundlov. Det Grundloven og dens institutioner har, og som EU mangler, det er folkelig legitimitet, siger Niels Eriksen i sin tale.
– EU er ikke og bliver aldrig et folkeligt projekt. Vores medlemsskab af EU er en daglig trussel mod vores Grundlov, siger Mette Langdal i sin tale og tilføjer:
– Vi har nu i realiteten to forfatninger – Grundloven og Lissabon-traktaten. Det er noget rod, som jeg kun ser én løsning på: Vi må ud af EU hurtigst muligt!
Ved Holstebro holder Folkebevægelsen mod EU / Vestjyder mod Unionen og Retsforbundet i Ringkjøbing og Viborg Amter grundlovsmøde kl. 14-17 på Restaurant Borbjerg Mølle, Borbjerg Møllevej 3 ved Holstebro. Ud over Helge Rørtoft-Madsen fra Folkeafstemningskomiteen taler Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU, der ikke har talen på plads endnu.
I Odense inviterer Frit Norden og Udfordring Europa til grundlovsmøde kl. 14-16 på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik, Brandts Passage i Odense (i tilfælde af øsende regn foregår mødet på Musikbiblioteket). Ud over forfatteren Toni Liversage, juraprofessor Vagn Greve og Knud Vilby fra Socialpolitisk Forening, så er også Lave Broch fra Folkebevægelsen på talerlisten.
– Med Lissabon-traktatens vedtagelse, er der ingen tvivl om at en stor del af den politiske magt i dag er flyttet til EU, og at demokratiet ikke har optimale vilkår. Ikke mindst fordi det er svært for almindelige borgere og medierne at følge med i hvad der sker, siger Lave Broch i sin tale.
– Men i sidste instans er magten stadig hos os borgere, hvis vi har viden, tid og ressourcer til at være engagerede. Og hvis vi ikke kan klare det hele selv, kan vi engagere os i foreninger, der forsvarer demokratiet, lyder opfordringen fra Lave Broch.
Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Johanne Langdal Kristiansen fra Folkebevægelsen mod EU på mobiltelefon 61 60 05 85 / e-mail: johanne@folkebevaegelsen.dk
Mette Langdal fra Folkebevægelsen mod EU på telefon 74 87 12 99 / e-mail: mette.elvis@dlgmail.dk
Niels Eriksen fra Folkebevægelsen mod EU på mobiltelefon 24 40 88 46 / e-mail: niels@folkebevaegelsen.dk
Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU på mobiltelefon 40 37 45 87 / e-mail: karina@folkebevaegelsen.dk
Lave Broch fra Folkebevægelsen mod EU på mobiltelefon 28 92 21 27 / e-mail: lave@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 20 16 65 67 / e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk