Grækenland udsat for økonomisk fejlmedicinering

Et år efter Grækenland fik tildelt lånepakken på 110 milliarder euro, svarende til 825 milliarder kroner, har Grækenland igen brug for flere midler. Der er historisk lav tillid til de græske statsobligationer: med en rente på 25 procent prøver landet desperat at tiltrække ny kapital.
Meget tyder på, at de to foregående lånepakker – og ikke mindst betingelserne, som lånene er givet på – har slået fejl.

I dagens Information udtaler Professor Jesper Rangvid fra Institut for finansiering på Copenhagen Business School, at troikaen (bestående af EU-kommissionen, IMF og ECB) der fastsatte vilkårene for lånepakken “tog fejl, da de sidste år under voldsom tidspres” konstruerede den græske redningspakke, og tilføjer at “tilbageslaget i den græske økonomi har været større, end man regnede med«.

Rangvid tilføjer til Information: “Selv hvis hele Grækenlands gæld var væk, ville deres skatteindtægter ikke dække udgifterne til lønninger, pensioner, børnepenge osv. De ville stadigvæk have behov for at låne penge alene af den grund, og det vil være meget svært at få private investorer til at låne landet penge, hvis de lige har fået at vide, at de kun får 50 euro i stedet for 100 euro tilbage” udtaler han og tilføjer “EU vil være nødsaget til at blive ved med at låne Grækenland penge. Vi bliver nødt til at starte forfra”.

Vilkårene, som lånene til Grækenland er givet under, er særdeles hårde. Lånepakkens vilkår om massive nedskæringer i den offentlige sektor, der især rammer offentligt ansatte, pensionister og arbejdsløse har medført store protester, heriblandt adskillige demonstrationer støttet af Grækenlands fagforeninger, der alle var kritiske over for EU’s og IMF’s nedskæringsvilkår.

En ting er i hvert fald sikker: vilkårene har ikke haft den rigtige effekt – nemlig at få Grækenland ud af den økonomiske krise.