Grækenland overtager EU-formandskabet
Efter hvert halve år skifter EU formandskab, som går fra medlemsstat til medlemsstat. Grækenland overtager formandskabet fra Lituaen, og skal det næste halve år fungere som forhandler mellem EU’s medlemsstater (og også med EU-parlamentet).
Grækenlands vigtigste prioriteter for formandskabet er bekæmpelse af arbejdsløsheden og vækst, styrket indsats mod illegal indvandring, fokus på en ny maritim strageti og færdiggørelse af bankunionens fælles afviklingsmekanisme.
Arbejdsløsheden i EU er i dag tordnende høj og specielt i Grækenland, hvor arbejdsløsen i dag er over 27 % og ungdomsarbejdsløsheden på vej mod 60 %.
Grækenland har været et af de lande hårdest ramt af finanskrisen, og EU’s efterfølgende nedskæringspakker har kun forværret situationen.
Men det græske formandskab lægger ikke op til at bryde med den nuværende økonomiske politik. De vil i stedet arbejde for at kombinere den økonomiske politik med en ‘realistisk’ vækst-og jobpagt. Det skal ske gennem udnyttelse af EU’s struktur- og socialfonde.
Som et af de lande mest påvirket af flygtningestrømme og et naturligt mål for flygtningeruter fra Afrika og Mellemøsten er Grækenlands fokus også på immigration. De vil derfor styrke indsatsen mod den illegale indvandring.
Gennem det seneste stykke tid har EU optrappet overvågningen af EU’s ydre grænser for at hindre flygtninge i at nå hertil. Det ses blandt andet i form af større fokus på grænse- og kontrolagenturet FRONTEX. Helt konkret nævner det græske formandskab fælles migrationspolitik og større fokus på ‘visa-området’.
Grækerne ønsker større fokus på det maritime. Derfor skal der en ny strategi, som fokuserer på bedre kystovervågning, turisme og den omdiskuterede “Blue Growth”. I Blue Growth lægges op til at udnytte de havbundsressourcer. Det kan blandt andet indebære udnyttelsen af skifergas, som Grækenland tidligere støttet.
Sidst men ikke mindst vil Grækenland færdiggøre oprettelsen af bankunionens fælles afviklingsmekanisme. På EU-topmødet i december kom EU’s statsoverhoveder frem til rammen for den fælles afviklingsmekanisme.
Resultatet blev, at de største banker i eurozonen og de lande udenfor, som tilslutter sig, vil komme under én fælles EU-kappe, som bestemmer hvorvidt banker i medlemsstaterne skal lukkes eller ej, når de er i problemer.
I løbet af det næste halve år, og inden det kommende EU-parlamentsvalg i maj, vil de store diskussioner i EU være på den fælles afviklingskemanisme. Her kommer grækerne til at fungere som forhandleren mellem medlemsstater (Rådet) og EU-parlamentet.
D. 1. juli overlader Grækenland formandskabet til Italien.
