Garanti mod dioxin-forgiftede æg?
Reglerne for EUs indre marked svækker nationale fødevaremyndigheders mulighed for, at sikre landes indbyggere mod import af sundhedsskadelige fødevarer. Det har ikke mindst betydning på æggeområdet, hvor danske æg f.eks. i en årrække har været salmonella-fri, men hvor danske myndigheder ikke kan sikre mod import af salmonella-æg fra EU-lande.
Nu er befolkningerne i Storbritannien og Holland blevet udsat for import af dioxin-forgiftede æg fra Tyskland. 4.700 tyske landbrug er blevet lukket af myndighederne. Dioxin er et giftigt stof, som dannes ved afbrænding af affald og andre industrielle processer. Det kan give kræft og føre til ufrivillige aborter.
I den forbindelse har Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, i dag henvendt sig til Folketingets Europaudvalg og bedt om at få stlllet følgende spørgsmål til fødevareminister Henrik Høeg:
“Fødevareministeren bedes oplyse, om det kan garanteres, at de dioxin-forgiftede æg fra Tyskland ikke er nået Danmark i direkte eller inddirekte form samt oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage, inklusiv i EU, for at forhindre at det sker fremover.”
Læs mere om sagen hos EUObserver.com – klik her!
Vil du vide mere, så kontakt:
Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen, på telefon 40 45 38 49
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen, på telefon 20 16 65 67