Gælden i EU stiger og stiger
Eurostat har netop udgivet data, der viser, at den samlede gæld i eurozonen i andet kvartal af 2013 ramte hele 93,4 % af bruttonationalproduktet (BNP). Gælden var steget fra 92,3% i første kvartal og kanonerer nu mod de 100 %.
Den samlede gæld for EU’s 28 medlemsstater (EU28) er i samme periode 86,8% af BNP.
De nye gældstal er et slag i ansigtet på EU. I de seneste år har EU nemlig ført en økonomisk politik, som skal få medlemsstaterne til at nedbringe den offentlige gæld. Det er blandt andet sket igennem Finanspagten, som skal få medlemsstaterne til at bringe deres gæld ned på 60% af BNP.
Samlet set er gælden for EU28 11.280.986 millioner euro. Det svarer til godt og vel 84.600.000.000.000 kroner (godt 84,6 billioner kroner).
Værst ser det ud i Grækenland, som har en offentlig gæld på 169.1% i andet kvartal af 2013. Ifølge eurostat er Danmarks gæld på 45,8%.