Frihandelsaftale er et attentat på demokratiet

Af Rina Ronja Kari
Medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Når man kort skal forklare, hvad hovedelementet i TTIP-aftalen er, lyder det hele jo meget godt. Det handler om at fjerne handelshindringer mellem EU og USA gennem harmonisering af standarder og tariffer.

Hvad kan der dog være galt med det?

Ja, en hel del faktisk. Rent ud sagt mener jeg – sammen med en uendelig række af faglige organisationer, NGO’er, miljøforkæmpere og mange, mange flere – at TTIP er et direkte attentant på vores demokrati i Danmark og i Europa.

Én ting er selvfølgelig den udbredte frygt for, at TTIP-aftalen bliver et ræs mod bunden, fordi der er så enormt stor forskel på blandt andet arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og fødevaresikkerhed i EU og USA.

Det kan betyde, at de relativt høje europæiske standarder vil blive undermineret, når alle hindringer for samhandel og udveksling over Atlanten med USA skal fjernes.

Det er i sig selv forstemmende, at aftalen – moderhandelsaftalen, der eftersigende skal sætte guldstandarder for alle fremtidige handelsaftaler – sandsynligvis betyder forringede vilkår for almindelige europæere i form af ringere miljøbeskyttelse, forbrugersikkerhed og arbejdstagerrettigheder.

Investorbeskyttelse er angreb på demokratiet
Men TTIP’s alvorlige angreb på demokratiet ligger i aftalens såkaldte investorbeskyttelse. Det er den del, der forkortes ISDS. Det er en investorbeskyttelsesmekanisme, der gør det muligt for private selskaber at sagsøge stater på baggrund af lovgivning, som skader selskabernes interesser.

Et sådan søgsmål skal ikke foregå ved kendte domstole, men skal rejses ved særlige voldgiftstribunaler, der opererer uden om og over de nationale domstole og uden appelmulighed.

Rent faktisk findes sådanne ISDS-mekanismer allerede i hundredevis af handelsaftaler verden over. Så det er nemt at få et indblik, hvordan virkeligheden bliver, hvis EU går med til en TTIP-aftale, der indeholder ISDS.

Australien og Canada tjener som eksempel
Australien, der blandt andet har indgået en række sydasiatiske handelsaftaler, hvor ISDS er en central del, har på egen krop lært, hvad investorbeskyttelsen kan betyde.

Da den australske regering indførte en lov om, at cigaretpakker skal forsynes med advarsler mod tobaks sundhedsskadelige effekt, sådan som vi også kender det i Danmark, sagsøgte tobaksgiganten Phillip Morris Australien med krav om milliardkompensation. Det kunne Phillips Morris så let som ingenting gøre, fordi selskabet mente, at lovgivningen om advarslerne forventes at skade indtjeningen, fordi færre forventes at købe cigaretter, når de på pakkerne kan se, hvor farligt det er.

Canada er ligeledes blevet sagsøgt for milliarder og atter milliarder af private selskaber som følge af den ISDS-mekanisme, der indgår i landets handelsaftale med USA, der går under forkortelsen NAFTA. Så sent som i forrige uge sagsøgte et amerikansk minefirma Canada med krav om kompensation i størrelsesordenen 300 milliarder dollars. Canadas brøde?

Landet forsøgte gennem lovgivning at beskytte et naturområde mod mineboringer. En lovgivning, som mineselskabet naturligvis ikke var fan af og derfor anlagde sag på baggrund af med ISDS-mekanismen som våben.

Regeringen står stadig fast
Investorbeskyttelse er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men det er et angreb på demokratiet, når private selskaber kan lægge sag an mod lande, der blot forsøger at beskytte deres borgere og deres natur og miljø gennem private voldgifter, hvor der ikke er appelmulighed, og hvor nationale domstole er sat ud af spil.

I forrige uge sendte 150 amerikanske juraprofessorer en opfordring til den amerikanske kongres, nemlig at ISDS skal pilles ud af TTIP. Juraprofessorerne skriver blandt andet:

“Virksomheder bruger grundlæggende ISDS til at udfordre regeringspolitik, -handlinger og -beslutninger, som de hævder reducerer værdien af deres investeringer. En sådan praksis truer den nationale suverænitet og svækker retssikkerheden.”

Mens flere og flere er ved at acceptere, at ISDS er et attentant på europæiske demokratier, står den danske regering stædigt fast på, at investorbeskyttelsen skal med i TTIP.

Hvis det bliver virkelighed, kan vi se frem til, selskaber får mulighed for at sagsøge Danmark, hvis vi er så frække at forsøge at beskytte vores borgere, forbrugere, miljø, klima, folkesundhed og meget, meget mere.