Fri proces afvist i Lissabon-retssag
Annelise Ebbe, Ib Spang Olsen, Niels Hausgaard, Christian Benjamin Karstoft, Hans Henningsen, Finn Sørensen, Karen Horsens, Andreas Åbling Petersen, Poul Erik Andreassen, Thomas Medom, Sven Skovmand, Hanne Reintoft, Drude Dahlerup, Hedvig Vestergaard, Ole Jensen, Helge Rørtoft-Madsen, Marianne Saxtoft, Jesper Jespersen, Erik Bach, Hanne Jakobsen, Jens Frederik Dahl Schelde, Knud Bjerre Engsnap, Anette Nilsson, Jørgen Raffnsøe, Uffe Geertsen, John Holten-Andersen, Haakon Brandt, Klavs Lorenzen, Elisabeth Bergsøe, Peter Westermann, Bo Jeppesen, Karen Margrethe Hansen, Villy Klit-Johansen, Baltser Andersen, Thorkil Sohn, Finn Hermann og Christian Juhl
I sagen om regeringens grundlovsbrud i forbindelse ratificeringen af Lissabon-traktaten ansøgte sagsøgerne den 30. november 2009 Civilstyrelsen under Justitsministeriet om fri proces ved Højesteret. Nu har styrelsen endeligt svaret. Og svaret er en afvisning.
“ikke længere principiel karakter”
– Civilstyrelsen har altså været mere end otte måneder om at behandle ansøgningen. Det er i sig selv skandaløst, udtaler Helge Rørtoft-Madsen på vegne af sagsøgerne.
– Afslaget bliver ekstra skandaløst, fordi Civilstyrelsen i forbindelse med sagens behandling ved Landsretten gav os ret til fri proces. Vi havde derfor al grund til at forvente fri proces ved sagens behandling i Højesteret. Civilstyrelsen begrunder afslaget med, at sagen ”ikke længere” efter Landsrettens dom er af en så principiel karakter og almindelig offentlig interesse, at den kan berettige til fri proces. Den drister sig endda til at antyde, at Højesteret vil komme til samme resultat som Landsretten.
Ole Krarup: Magtfordrejning
– Civilstyrelsens afslag er et af de tydeliste udslag af magtfordrejning, jeg har oplevet, udtaler sagsøgernes advokat, professor Ole Krarup, der i et
halvt århundrede har arbejdet med og undervist i offentlige autoriteters
retlige pligter, ikke mindst i forhold til Grundloven.
– Civilstyrelsen har afslået fri proces med en påstand om at den verserende retssag ”ikke længere har (”¦.) principiel karakter eller er af almindelig offentlig interesse”. Dette er en juridisk parodi der kun kan forklares med at regeringen for enhver pris vil hindre et retsopgør ”“ på jævnt dansk: magtfordrejning.
Anket til Procesbevillingsnævnet
Sagsøgerne har nu anmodet det uafhængige organ Procesbevillingsnævnet om at revurdere Civilstyrelsens afslag.
– Man må håbe, at Procesbevillingsnævnet vil omgøre afgørelsen og dermed fastslå retssystemets politiske uafhængighed. Uden fri proces vil det være på det nærmeste umuligt for borgere at føre en forfatningssag mod en regering, der jo har ubegrænsede midler til sin rådighed, siger Helge Rørtoft-Madsen.
Læs afslaget fra Civilstyrelsen – klik på PDF-ikonet til højre!