Fredspris uden fred

Denne blog har også været bragt på Altinget.

Jeg kan stadig huske den lidt mærkelige følelse, da jeg om fredagen sidder på arbejdet og lige tjekker Facebook og ser mine norske venner skrive, at EU får fredsprisen. Jeg kan godt afsløre, at de ikke var imponerede!

Personligt var jeg ret sikker på, at det var en dårlig joke – der var åbenlyst nogen, der tog lidt gas på os sådan en fredag. Men nej, det var skam i ramme alvor, at komitéen har besluttet, at EU skal have en fredspris.

Tynd begrundelse
Og for hvad må man så spørge? Angiveligt, fordi EU har sikret fred i Europa. Begrundelsen er lidt vag og ikke særlig specifik, men går på, at der ikke har været krig mellem EU-lande siden oprettelsen af EU.

Ok. Så vidt, så godt, men hvad så med EU’s ambitioner om at oprette en stor hær? En hær, der endda skal bruges til at forsvare EU’s geopolitiske interesser overalt i verden.

Og hvad med den måde, som EU behandler resten af verden – med sult og ødelæggelse til følge?

Og hvad med de enorme konsekvenser af EU’s terrorliste, som betyder, at man for eksempel stiller sig på den ene side i konflikten, med det resultat at man må overlade til andre at forsøge at mægle og skabe fred? De tamilske tigre blev for eksempel terror-stemplet, hvorfor det var ganske svært at agere neutral og forsøge at mægle. Her tog Norge faktisk over og skabte en længerevarende fred.

Og hvad med det faktum, at EU tillader eksport af våben til lande, der ellers er kendt for tortur med videre? Der blev for eksempel solgt våben til Gadaffi, helt frem til én måned før han blev væltet!

Demonstration mod tildeling af fredspris
Ja, spørgsmålene er mange, og vi er mange, der har svært ved at forstå, hvordan man kan se bort fra alt det og blot sige, ja, men nogle lande har holdt fred.

I Norge har der været en spontan reaktion ved, at mange hundrede nordmænd meldte sig ind i Nej til EU i dagene efter nyheden. Men også ved at der er arrangeret en demonstration mod tildelingen søndag 9. december.

I Folkebevægelsen mod EU er vi glade for vores tætte samarbejde med vores norske venner, og da de inviterede os med til demonstrationen i Oslo, tøvede vi da heller ikke. Derfor sender vi naturligvis en delegation til Norge for også at vise vores modstand – der er stadig enkelte ledige pladser på bussen, hvis du vil med.