Fortsæt klima-topmødet!
Klimatopmødet i København er i krise. Det skyldes ikke mindst EU, som i stedet for at gå foran, er blevet ved med at udskyde de nødvendige indrømmelser til de fattige lande. Krisen er så dyb, at Brasiliens præsident Lula i sin tale for kort tid siden efterlyste et mirakel.
– Det er tydeligt at forhandlingerne befinder sig i en krise. Senest har nattens udspil, som ikke mindst EU stod bag, skabt utilfredshed blandt ulandene. Med sin “vent og se”-holdning bærer EU et stort ansvar for den truende fiasko, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og af GUE/NGLs klima-delelegation i København
– Brasiliens præsident har efterlyst et mirakel. Men også mirakler har brug for tid. Derfor bør det danske formandskab suspendere konferencens afslutningstidspunkt. Forhandlingerne må fortsætte til der nås et resultat, som effektivt sætter en stopper for menneskeskabt klima-opvarmning. Ingen topmødedeltager fortjener juleferie, før et sådant resultat er nået.
– Sæt gerne tiden i stå, men ikke ambitionerne, lyder opfordringen fra Søren Søndergaard.
* Brazilien vil reducere CO2-udslip med 36,1 til 38,1 pct. i 2020
* Brasilien vil reducere afskovningen af Amzonskoven med 80 procent frem til 2020
* ”Hvis det er nødvendigt, at flere lande bidrager, er Brasilien villig til deltage i de finansierings- mekanismer, der kommer ud af en endelig aftale”
Seneste nyt:
Mødet forlænget!
Klokken 16 – to timer efter ovenstående pressemeddelelse blev udsendt – forlød det, at FN har bedt regeringslederne overnatte til lørdag. Det er nu afkræftet. Men faktum er dog, at mødet, der skulle været stoppet kl. 15.00, endnu er uafsluttet. Bella Centeret har gjort sig klar til eventuel fortsættelse i weekenden. Og USA’s præsident Barack Obama har meddelt, at han er parat til at udskyde sin afgang…
Ønskes yderligere kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 20 16 65 67 / e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk
Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk