Fort Europa opruster stadig
Der er endnu ikke fundet en løsning på fordeling af flygtninge internt i EU. I stedet skal de flygtninge, der kommer til EU, forsøges stoppet med oprustning af grænsesamarbejdet Frontex, øget overvågning og flere hjemsendelsesaftaler.
Sådan lød signalet fra EU’s stats- og regeringschefer efter torsdagens topmøde i Bruxelles.
I løbet af natten til torsdag blev det slået fast, at fastholder den hårde kurs i asyl- og flygtningepolitikken. Det gælder blandt andet en oprustning af Frontex og mere kontrol med EU’s ydre grænser.
Oprustning af grænserne
En del af EU’s politik på området er at styrke unionens ydre grænser, så flygtningene bliver stoppet i lande som Grækenland og Italien og ikke kan søge asyl længere mod nord.
Det sker blandt andet gennem oprettelsen af såkaldte hotspots, registreringscentre i Grækenland og Italien, hvor der tages fingeraftryk og asylansøgernes dokumenter bliver registreret i EU’s fælles asyldatabase.
Det europæiske råd fremhæver også, at der er brug for en “systematisk sikkerhedskontrol i europæiske databaser”, som betyder, at det danske politi kan slå en person op i registreret og dermed får man adgang til de flygtninges personoplysninger, og om denne person vurderes at være til fare for sikkerheden i landet.
Det er således et samarbejde mellem EU’s politisamarbejde, EU’s juridiske agentur, EU’s asylstøttekontor og medlemslandene som varetager de registreringscentrerne, der skal foretage dokumentationen.
Til topmødet blev forslaget om “Den Europæiske Grænse- og Kystvagt” diskuteret og man kom frem til, at dette forslag skal fremskyndes, så systemet kan gøres operationelt hurtigst muligt.
Forslaget “Den Europæiske Grænse- og Kystvagt” handler om at styrke Frontex, så at det bliver et europæisk grænse- og kystvagtsystem, der kan sikre EU’s grænser.
En af begrundelserne fra Kommissionsformand Jean-Claude Juncker om forslaget er, at det er nødvendigt at sikre EU’s ydre grænser, hvis man ønsker at grænsesamarbejdet Schengen bibeholdes.
Samtidig har NATO taget en beslutning om at hjælpe EU med kontrollen og overvågningen af ulovlige grænsepassagerer i Det Ægæiske Hav. Dermed er EU’s svar på flygtningekrisen, at styrke de ydre grænser.
Schengen under pres
Allerede inden topmødet havde flere østeuropæiske lande udtalt, at hvis der ikke kommer en løsning til næste EU-topmøde i marts, så måtte landene tage sagen i egen hånd og lukke grænserne.
Den 4. januar 2016 indførte Sverige og Danmark grænsekontrol. Østrig har senest udmeldt, at de indføre et loft over, hvor mange asylansøgere de vil modtage pr. dag.
Flere lande på Vestbalkan forventer at følge Østrigs eksempel.
Angela Merkel, den tyske forbundskansler, kritiserer Østrig for at begrænse det antal flygtninge, der må rejse igennem landet til 3200 personer om dagen. Merkel har bedt Østrigs kansler Faymann om at udskyde loftet, man han har nægtet.
Hastemøde i marts
Sidste år lavede EU og Tyrkiet en aftale om, at EU kan sende afviste flygtninge tilbage til Tyrkiet mod økonomisk støtte. Effektuering af den aftale skulle have været diskuteret på topmødet, men det blev udskudt efter et angreb i Ankara først på ugen.
På topmødet blev EU-lederne derfor enige om at indkalde til et haste EU-topmøde i starten af marts, hvor de vil invitere Tyrkiet, så man kan sætte skub i planerne.
EU-toppen arbejder også på hjemsendelsesaftaler med andre tredjepartslande.
Det står stadig ikke klart, hvornår EU vil blive enige om en såkaldt fordelingsnøgle, som har været på dagsorden siden sommeren 2015.
