Forsvarsforbeholdet: Vigtigt værn mod EU’s voksende militære gren
Forsvarsforbeholdet er Danmarks eneste garanti for fuld selvbestemmelse, når EU i de kommende år tager et ”kvantespring” i retning af oprustning, centralisering og omrejsende militærtropper.
Onsdag den 1. juni 2022 afholdes der folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal bevare vores forsvarsforbehold overfor EU. Derfor har Folkebevægelsen samlet relevante informationer og holdbare argumenter, så du kan træffe dit valg på et oplyst grundlag.
Kort fortalt, så giver forsvarsforbeholdet danskerne frihed og selvbestemmelse. Vi kan sige fra overfor EU’s omfattende planer om at integrere medlemslandenes forsvar i Unionens centraliserede og offensive hærenheder.
Hvad er forsvarsforbeholdet?
Danmark deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede missioner i konfliktområder.
Årsagen er vores forsvarsforbehold, som blev indført med Edinburgh-aftalen i 1993.
Af samme aftale fremgår, at Danmark desuden har forbehold på retsområdet samt overfor unionsborgerskab og euroen. De tilsammen fire forbehold er et resultat af, at danskerne stemte nej til folkeafstemningen om Maastricht-traktaten året inden.
Siden dengang har Danmark aktiveret forsvarsforbeholdet 30 gange. Det er sket, når EU har lavet militære operationer, ofte i Afrika. Danmark har derimod adskillige gange deltaget i EU’s humanitære indsatser, da de ikke er omfattet af forbeholdet.
Konkret betyder forbeholdet, at Danmark ikke indgår i det såkaldte PESCO-samarbejde, hvor nye forsvarsprojekter inden for blandt andet våbenteknologi udvikles. Danmark er heller ikke en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA, som er det organ, der omdanner EU’s militære doktriner til konkrete indsatser.
Danmark er derimod med på lige fod i Den Europæiske Forsvarsfond, hvorigennem danske virksomheder modtager millioner til forskning og udvikling, der kan bruges militært.
En rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier konkluderer, at forsvarsforbeholdet ikke har haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed. Det er heller ikke en hindring for, at Danmark uden for EU har kunnet indgå i forsvarspolitiske samarbejder, vurderer forskerne bag rapporten.
Så sent som februar i år lød det ligeledes fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at »der ikke er noget i forsvarsforbeholdet, der gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil. Tværtimod.«.
Men hvorfor vil Regeringen så pludselig fjerne forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning?
EU’s nye militær kompas
EU ønsker de kommende år at sende endnu flere soldater på mission langt fra Europas grænser. Man vil skrue op for militærbudgettet og “effektivisere” beslutningsprocessen omkring Unionens bevæbnede tropper, gennemføre mere fællestræning og øge våbenproduktionen.
Det fremgår alt sammen af EU’s Strategiske Kompas, som blev vedtaget i Bruxelles i slutningen af marts 2022.
I strategiaftalen annoncerer EU, at man nu tager et ’kvantespring’ for at styrke forsvarspolitikken. Det sker konkret med oprettelsen af en udrykningsstyrke bestående af 5.000 mand, som skal kunne sættes ind på land, til vands og i luften.
Af aftalen fremgår også, at EU vil ”øge forsvarsudgifterne i væsentlig grad” og ”reagere hurtigt på en krisesituation uden for Unionen i alle faser af konfliktcyklussen”. Ambitionen er ”mere fleksible beslutningsprocedurer og et udvidet anvendelsesområde for fælles udgifter”.
EU’s forsvarssamarbejde er i overvejende grad mellemstatsligt, hvilket betyder, at beslutninger kræver enstemmighed og medlemslandene derfor i teorien har vetoret. Disse bærende principper udfordres dog grundlæggende med den nye aftale.
Nu åbnes der dog op for såkaldt ”konstruktiv afståelse” i forbindelse med afstemninger, når der skal træffes afgørelser. Det skaber en kattelem, hvorigennem Tyskland og Frankrig får mulighed for at presse mindre lande, som eksempelvis Danmark, til at afholde sig fra at blokere kontroversielle initiativer.
Officielt ønsker Regeringen alene at spørge danskerne om Danmark skal ”deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar”. Men reelt, så handler folkeafstemningen den 1. juni om hvorvidt vi ønsker at deltage i opbygningen af en EU’s hastigt voksende militære gren.
