Forbeholdet forhindrer ikke samarbejde

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater eller militært isenkram til EU-ledede missioner i konfliktområder.

Konkret betyder forbeholdet, at Danmark ikke indgår i det såkaldte PESCO-samarbejde, hvor nye forsvarsprojekter inden for blandt andet våbenteknologi udvikles. Danmark er heller ikke en del af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som er det organ, der omdanner EU’s militære doktriner til konkrete indsatser.

Danmark er derimod med på lige fod i Den Europæiske Forsvarsfond, hvorigennem danske virksomheder modtager millioner til forskning og udvikling, der kan bruges militært.

En rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) konkluderer, at forsvarsforbeholdet ikke har haft betydning for Danmarks territoriale sikkerhed. Det er heller ikke en hindring for, at Danmark uden for EU har kunnet indgå i forsvarspolitiske samarbejder, vurderer forskerne bag rapporten.

Så sent som februar i år lød det ligeledes fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at »der ikke er noget i forsvarsforbeholdet, der gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil. Tværtimod«.

Øget våbenproduktion og forsvarsbudgetter

EU ønsker de kommende år at sende endnu flere soldater på mission langt fra Europas grænser. Man vil skrue op for militærbudgettet og “effektivisere” beslutningsprocessen omkring Unionens bevæbnede tropper, gennemføre mere fællestræning og øge våbenproduktionen.

Det fremgår alt sammen af EU’s Strategiske Kompas, som blev vedtaget i Bruxelles i slutningen af marts 2022.

I strategiaftalen annoncerer EU, at man nu tager et ’kvantespring’ for at styrke forsvarspolitikken. Det sker konkret med oprettelsen af en udrykningsstyrke bestående af 5.000 mand, som skal kunne sættes ind på land, til vands og i luften.

Af aftalen fremgår også, at EU vil ”øge forsvarsudgifterne i væsentlig grad” og ”reagere hurtigt på en krisesituation uden for Unionen i alle faser af konfliktcyklussen”. Ambitionen er ”mere fleksible beslutningsprocedurer og et udvidet anvendelsesområde for fælles udgifter”.

Vi har meget at miste, hvis forbeholdet afskaffes

EU’s forsvarssamarbejde er i overvejende grad mellemstatsligt, hvilket betyder, at beslutninger kræver enstemmighed og medlemslandene derfor i teorien har vetoret. Disse bærende principper udfordres dog grundlæggende med den nye aftale.

Nu åbnes der dog op for såkaldt ”konstruktiv afståelse” i forbindelse med afstemninger, når der skal træffes afgørelser. Det skaber en kattelem, hvorigennem Tyskland og Frankrig får mulighed for at presse mindre lande, som eksempelvis Danmark, til at afholde sig fra at blokere kontroversielle initiativer.

Officielt ønsker Regeringen alene at spørge danskerne om Danmark skal ”deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar”. Reelt set så handler folkeafstemningen den 1. juni om, hvorvidt vi ønsker at deltage i opbygningen af en EU’s hastigt voksende militære gren.