Folketinget stemte for euro-traktat ”“ imod demokrati
Efter en lang diskussion i salen stemte 80 medlemmer af Folketinget for regeringens forslag om ratificering af euro-traktaten ”“ EU’s såkaldte finanspagt ”“ da det blev endeligt behandlet her til formiddag. 27 medlemmer stemte imod. Efterfølgende stemte 26 for et forslag om, at sende ratificeringen til folkeafstemning, som foreslået af Enhedslisten og støttet af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. 79 stemte imod.
– Folketinget har reelt stemt for en euro-traktat og imod demokrati. Men de skulle ikke have lov til at vedtage finanspagten uden protester, siger talsperson for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari, som var hovedtaler ved Folkebevægelsens markering af kravet om traktat-afstemning på Christiansborg Slotsplads, mens debatten var i gang indenfor murene. Omkring 50 personer deltog i aktionen, hvor et langt banner sagde ”Traktat-afstemning ”“ ja tak” og Anne Marie Helger underholdte.
– Vi er glade for, at der er kommet så mange. Vi oplever en stor opbakning i befolkningen til kravet. Og vi tror, at der vil komme en markant skuffelse over at Folketinget og regeringen har overhørt det store ønske om at blive hørt. Slaget om finanspagten er måske tabt i denne omgang i Danmark, men EU-modstanden er vokset. Og vi vil opfordre Folketinget til at lytte til befolkningen EU-kritik, siger Rina Ronja Kari fra slotspladsen, hvor der blev spillet irsk musik ”“ i anledning af den irske folkeafstemning om finanspagten i dag.
– Vi ønsker irerne tillykke med, at de får lov at stemme. Men det er kedeligt, at deres valgkamp har været så beskidt, siger Rina Ronja Kari med henvisning til den irske regerings trusler om mere arbejdsløshed, fattigdom og ragnarok ved et irsk nej.
Udover aktionen ved Christiansborg i København blev ønsket om traktat-afstemning også markeret i Mølleparken i Århus.
Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen, på telefon 26 70 18 16 / email: rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40
Fotos fra markeringen på Christiansborg kan rekvireres ved kontakt til Ib Roslund
– se fem fotos fra markeringen på flickr: klik her!