Folkebevægelsens kampagneuge nåede bredt ud
100 aktiviteter.
Og mere præcist 67 gadeuddelinger og 33 postkasseuddelinger plus det løse i afholdte møder.
Det var, hvad hundredevis af aktive i Folkebevægelsen præsterede i uge-9-kampagnen, der satte fokus på den danske retsundtagelse. Og de danskere, der ikke mødte Folkebevægelsen personligt, har sandsynligvis læst om kampagnen i aviserne.
For kampagneindsatsen nåede bredt ud. Her følger et lille udpluk:
Under overskriften “EU-modstandere på gaden” spenderede Bornholms Tidende over en halv side på Folkebevægelsens lokale komitees indsats.
Samme overskrift stod at læse i Fyens Stiftstidende, der i artiklen “EU-modstand på torvet” dækkede Assens-komiteens planlagte kampagner, ligesom der blev reklameret for Komiteens møde om Bankunionen i Odense den 7. marts.
Sjællandske Nyheder, Dagbladet Køge, Randers Amtsavis, Århus Stiftstidende, Djursland Posten og Dagbladet Arbejderen dækkede også alle Folkebevægelsens landsdækkende kampagneindsats for en bevarelse af retsundtagelsen.