Folkebevægelsens årsplan for 2019: Tag magten tilbage fra EU

Folkebevægelsen mod EU har under weekendens Landsmøde vedtaget sin nye årsplan for 2019. Det samlende tema for arbejdet i 2019 vil blive ”Tag magten tilbage”.

Folkebevægelsen mod EU vil i 2019 arbejde for at komme ud af EU og for at tage magten tilbage. Det står fast efter, at Folkebevægelsen mod EU’s Landsmøde i weekenden vedtog sin nye årsplan. 

Folkebevægelsens erklærede opgave er at frigøre Danmark fra EU, og man vil arbejde aktivt på at fremme udbredelse af viden om de fordele og friheder, som kan opnås ved en udmeldelse af EU.

For at opnå et Daxit vil Folkebevægelsen øge bevidstheden om de politiske friheder, som Danmark kan genvinde som land, hvis det lykkes at komme ud af EU. Samtidig er det også målsætningen, at få mange flere til at komme ind i kampen mod EU.

Parlamentsvalg

I 2019 er EU-parlamentsvalget en central begivenhed for Folkebevægelsen mod EU, fordi et godt valgresultat kan medvirke til, at sikre arbejdet med EU-modstanden. I EU-parlamentet arbejder Folkebevægelsen for at begrænse, at EU får mere magt.

Tilstedeværelsen i EU-parlamentet giver også bedre plads i den politiske diskussion.

Folkebevægelsen har defineret fem hovedområder op til EU-Parlamentsvalget:

Først og fremmest vil man sætte fokus på en dansk udtræden af EU – en daxit. Dernæst vil Folkebevægelsen arbejde imod at EU får mere magt og arbejde for at tage magten tilbage til borgerne.

Desuden vil man arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel og for at sikre et bæredygtigt miljø. Og endelig vil Folkebevægelsen kæmpe for globalt udsyn.

Fremtidens EU

Folkebevægelsen vil også prioritere at informere om fremtidens EU, så borgerne har en reel fornemmelse af, hvad man har i vente.

Kursen er sat mod meget mere union, meget mere centralisering og endnu mindre, der kan bestemmes af landene selv og deres befolkninger. Folkebevægelsen vil gerne modarbejde disse tendenser aktivt i EU-Parlamentet, samt ved at oplyse borgerne om de negative konsekvenser ved EU.

Det skal ske ved at deltage i debatter om EU, så man kan flere både tilhængere og tvivlere i tale. Dertil kommer oplysningsaktiviteter i både sociale og traditionelle medier.

Det militære EU og forbeholdet

EU skruer op for det militære samarbejde, men Danmark har heldigvis et forbehold på dette område.

Folkebevægelsen vil 2019 prioritere at forsvare det danske forbehold, som man kan forvente vil komme under fornyede angreb. Derfor mener Folkebevægelsen, at det er nødvendigt at styrke indsatsen for at forsvare dansk selvbestemmelse på dette område.

EU som global aktør

Verden er i opbrud, og mange vil måske mene, at det er nødvendigt med et stærkt EU som en fornuftig modvægt til Trump’s USA.

I Folkebevægelsen må vi dog afvise ideen om EU som en positiv global aktør. EU bidrager nemlig ikke til en positiv global udvikling, men trækker tværtimod verden i en mere skæv retning. Vi bedømmer EU på EU’s egne handlinger.

EU har lavet en fiskeriaftale med Marokko i strid med folkeretten for at kunne fiske i det besatte Vestsaharas territorium. EU har lavet udvekslingsaftaler med brutale regimer, om at de mod betaling tager flygtninge retur. EU har været tilbageholdende med ambitiøse klimamål. Og EU har indført toldmure over for fattige lande.

Disse forhold siger alle noget om EU’s reelle rolle som global aktør.

Klima, miljø og forbrugerbeskyttelse

Danmark har som et velstående land pligt til at gå forrest for at løse klimakrisen. I Folkebevægelsen tror vi på, at globale klimaudfordringer løses bedst ved globalt samarbejde.

Men EU er et ringe redskab, for EU’s klimapolitik påvirkes i alt for høj grad af lobbyisme. EU er ikke ambitiøs nok, og tiltag som CO2-kvoter har været for uambitiøse og har vanskeliggjort mere ambitiøse nationale tiltag. Også når det gælder forbrugerbeskyttelsen, så har EU alt for ringe krav til brug og mærkning af farlige kemikalier, fordi producenternes lobbyer er så stærke.

Medlemslandene må kun støtte EU’s position i FN, hvilket indskrænker Danmarks mulighed for at påvirke den globale dagsorden i mere grøn retning. Folkebevægelsen vil i 2019 sætte klimaet i fokus, og vi vil føre kampagner med fokus på grøn omstilling og forbrugerbeskyttelse.

Velfærd og social dumping

Folkebevægelsen fortsætter kampen mod social dumping. Men problemet kan ikke løses fuldt, så længe vi er EU-medlemmer. Lissabontraktaten binder Danmark nemlig til at føre en bestemt økonomisk politik, uafhængigt af Folketingets farve.

I Folkebevægelsen kæmper vi imod enhver udhuling af Euro-forbeholdet, og vil have Danmark ud af Europlus-pagten og Finanspagten. Men en fri velfærdspolitik kræver, at Danmark melder sig helt ud af EU.

Vi kan ikke ændre EU indefra

EU-systemet er gennemsyret af en lukkethedskultur, som gør det svært at få indsigt i arbejdet og stille politikere og embedsmænd ordentligt til ansvar. Derfor kæmper Folkebevægelsen for at give mere indsigt i alle dele af EU-systemet.

I EU-parlamentet afslører og fortæller vi om systemet indefra. Men selv ikke EU-parlamentarikerne har adgang til at følge arbejdet i Kommissionen.

Og det er helt håbløst at forandre systemet grundlæggende indefra, da det kræver en traktatændring, hvor samtlige 28 (snart 27) lande, Kommissionen og Parlamentet bliver enige på én gang. På en lang række områder er det ikke muligt at være foregangsland og vise et godt eksempel.

Vi vil ud af EU!

Folkebevægelsen mod EU er en græsrodsbevægelse, som tror på borgerne og på demokratiet. I den kommende valgkampperiode er det ekstra vigtigt, at organisationen styrkes, så vores budskab kommunikeret kommer ud til flest muligt.

Vi bruger valgkampen dels til at styrke vores organisation, og dels til at sprede vores kritik af EU ud fra de ovennævnte fokusområder.

Vores budskab er klart: Vi vil ud af EU.