Folkebevægelsen mod EU’s lære af krisen

I Folkebevægelsen er vi endnu en gang blevet bekræftet i vores EU-modstand

Vi klarer os godt på trods af EU

Det danske Folketing har igangsat talrige initiativer, der hjælper danske borgere og virksomheder, som lider på grund af krisen. Det har Danmark kunnet gøre til trods for EU.

Normalt forhindrer EU’s statsstøtteregler og EU’s stabilitets- og vækstpagt, at medlemslande må henholdsvis puste liv i bestemte sektorer eller bruge for mange penge. De regler har EU suspenderet under Coronakrisen. Det har blandt andet ført til, at Danmark har kunnet lave omfattende hjælpepakker. Det har også ført til, at vi har kunnet suspendere anlægsloftet.

Sidstnævnte betyder, kommunerne har måttet igangsætte alle de bygnings- og anlægsprojekter, de har råd og politisk flertal til. Normalt må kommuner kun bygge for et vist beløb om året uanset hvor mange penge de har. Det sker for at leve op til EU-reglerne. De offentlige saltvandsindsprøjtninger i dansk økonomi vil uden tvivl få os ud af krisen hurtigere, end vi ellers kunne.

Det bedste, EU har gjort under denne krise, er altså uden tvivl at suspendere sine egne økonomiske regler. Det har givet medlemslandene mulighed for at redde deres økonomier. Det giver stof til eftertanke. Når man er nødt til at bryde med økonomiske regler for at redde ens økonomi, kunne det jo være, at der var noget galt med reglerne.

Det mener vi bestemt, at der er. Det er klart, at mange af de tiltag, der igangsættes på grund af krisen, der bør være midlertidige. Vi har jo netop sat dem i gang, fordi vi er i en ekstraordinær situation. Forhåbentlig giver krisen dog anledning til, at vi ser EU-reglerne efter i sømmene og vurderer, om de virkelig er fornuftige på den anden side af krisen.

Borgerne er klar til noget andet

Vi ser flere og flere stille sig skeptisk til EU. Inden Coronakrisen fik Folkebevægelsen mod EU foretaget en repræsentativ meningsmåling, der spurgte danskerne, om vi foretrækker EU-medlemskab eller medlemskab i en nordisk union. Svarene var delte: Cirka 39 procent foretrak at blive i EU, mens 39 procent foretrak en nordisk union og 22 procent ”ved ikke”.

Vi havde en formodning om, at folk var blevet mere skeptiske til EU under Coronakrisen, hvorfor vi i slutningen af april fik foretaget en ny repræsentativ måling. Vores formodning var rigtig. Her svarede et flertal på 44 procent, de at foretrak en nordisk union. 41 procent svarede, at de foretrak at blive i EU, mens ”ved ikke” var faldet til 15 procent. 

De nye tal bekræfter os i, at danskerne er klar til en samtale om, hvorvidt EU egentlig er det rigtige samarbejdsorgan. 

Det er nu, vil skal mobilisere

Coronakrisen har tydeliggjort EU’s mangler og Danmark, Norden og FN’s styrker. 

Det er de nationale demokratier der, til tider på trods af EU, styrer landene gennem krisen. Nordisk Råd har virket godt som koordinerende organ og WHO er kommet med vigtige retningslinjer. EU har derimod spillet fallit.

Folkebevægelsen mod EU’s opgave er nu at gøre opmærksom på det. Når krisen er over os, står det klart, at vi har brug for et stærkt nationalt demokrati og godt internationalt samarbejde. Det er ligeså klart, at vi ikke brug for at være med i EU.

Af Susanna Dyre-Greensite, Formand