Folkebevægelsen mod EU med i tværpolitisk retsforbeholds-aftale

Folkebevægelsen mod EU, Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er alle – trods politiske uenigheder – gået sammen og lavet et alternativ til EU-partiernes tilvalgsordning med det hovedformål, at danskerne forsvarer det danske retsforbehold den 3. december.

Den alternative europapolitiske aftale har det erklærede formål at file partiernes interne uenigheder af for i stedet at kunne stå skulder ved skulder om en fælles nej-platform, der skal konkurrere med den aftale, som de EU-positive partier strikkede sammen tidligere på året.

Enighed trods uenigheder
Et afgørende element i nej-partiernes nye aftale handler om Danmarks medlemskab af Europol, som er EUs politisamarbejde for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Afskaffer Danmark ikke retsforbeholdet, står vi nemlig til at ryge ud af samarbejdet.

De fire nej-partier er internt meget uenige om, hvorvidt Danmark bør være med i Europol, og derfor har ja-partierne brugt spørgsmålet om netop Europol som en tung rambuk for at anbefale danskerne at stemme ja ved folkeafstemningen.

Men nu samler nej-alliancen sig om en aftale, der indebærer enighed om, at danskerne, i tilfælde af et nej i december, alligevel skal have mulighed for med en ny og hurtig folkeafstemning at stemme Danmark ind i Europol ”“ medmindre det viser sig muligt at få en såkaldt parallelaftale med de øvrige EU-lande, der sikrer det samme.

Folkeafstemning frem for studehandler
Til gengæld ønsker de fire aftalepartier at fastholde, at alle beslutninger om at deltage i EUs retspolitik også fremover skal ske gennem parallelaftaler eller ved folkeafstemning ”“ og altså ikke ved beslutninger truffet EU-partierne alene, som der ellers er lagt op til med den aftale, de har sendt til folkeafstemning.

Aftalen blev lanceret i en kronik i Berlingske lørdag den 5. september.