Skip to content

Folkebevægelsen mod EU lever

Svend Erik Christensen
Medlem af Folkebevægelsens Landsledelse og Forretningsudvalg
18/02/2025

Dagbladet bragte lørdag den 15. februar en omtale fra Ritzau af Rina Ronja Karis 40 års fødselsdag. Den havde overskriften ”EU-modstandens førstedame lukkede folkebevægelsen”. Det er en lodret løgn, som avisen viderebragte. Folkebevægelsen mod EU lever i bedste velgående. Vi stillede ikke op til EU parlamentsvalget sidste år, men har omdefineret os som en ”aktivistisk tænketank”. Det betyder, at Folkebevægelsen mod EU i dag arbejder med analyser af udviklingen i EU, og hvad det betyder for Danmark. Analyserne bliver brugt i oplysningsarbejdet.

Bevægelsen har seneste udarbejdet analyser af Mercosuraftalen, som er indgået mellem EU og en række sydamerikanske lande, EU’s mindstelønsdirektiv og kommissionens konkurrenceevne-kompas.

Både på landsplan og lokalt arbejdes der med at oplyse om, hvad EU betyder for danskerne. Der produceres fjernsynsudsendelser i samarbejde med DK4, bladet Faglig EU Debat udgives i samarbejde med forskellige fagforeninger og der produceres oplysningsmaterialer. Senest er det en pjece om den militære opbygning i EU, og Danmarks deltagelse efter afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

I bevægelsens mange lokale komiteer rundt om i landet er der aktiviteter med bl.a. uddeling af materialer og afholdelse af møder. Her på Sjælland er der tre offentlige møder den næste gode måneds tid. Det handler om den militære opbygning i EU, som holdes i Hillerød og Køge. Og et i Roskilde om den grønne omstilling i EU.

I forbindelse med det danske formandskab i sidste halvår af 2025 vil Folkebevægelsen mod EU have en masse aktiviteter rundt om i landet. Så vi er ikke døde. Du kan se mere på vores hjemmeside www.folkebevægelsen.dk.

Dagbladet afviste at bringe dette modsvar, da det er ‘mere er reklame end et debatindlæg’. Efter aftale med debatredaktør er der sendt et forkortet læserindlæg der forventes at komme i en af dagene.

 

 

Back To Top
Cookie-politik

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.