fbpx Skip to content

Folkebevægelsen mod EU har valgt ny Landsledelse

Folkebevægelsen mod EU har netop valgt en ny Landsledelse. Her kan du se en fuld oversigt over de nye medlemmer.

Folkebevægelsen mod EU’s nyvalgte Landsledelse 2017-2018.

Folkebevægelsen mod EU’s Landmøde 2017 har netop valgt en ny landsledelse, som skal arbejde for at sikre en dansk udmeldelse af EU.

Herunder kan du se en en kort præsentation af medlemmerne af Landsledelsen.

Medlemmer af Folkebevægelsen med EU’s Landsledelse

Erik Bach
Nordkysten mod EU. Gift, 2 børn og til daglig togfører. EU-parlamentskandidat 2014 for Folkebevægelsen. Før dette SF-folketingskandidat 2005 og 2007 samt hovedbestyrelsesmedlem af SF 2007-08. Jeg meldte mig ud af SF, da jeg som den eneste i hovedbestyrelsen stemte imod Lissabontraktaten. EU-parlamentskandidat for Junibevægelsen 2009 og ledelsesmedlem af samme indtil dennes nedlæggelse. Medsagsøger i sagen om Lissabontraktaten. Udover den principielle grundlovskamp har jeg især fokuseret på kampen mod markedsgørelse, tvangsliberalisering og undergravelsen af den danske arbejdsmarkedsmodel. Har deltaget i netværk om faglige og arbejdsmarkedsmarkedspolitiske spørgsmål i Det europæiske Venstreparti (GUE/NGL-regi) i 00erne. Indstillet af Nordkysten mod EU

KathrineKlok Due Århus
Jeg har trådt mine ungdomssko i Folkebevægelsens Ungdom fra Amsterdam-afstemningen og har siden siddet i Folkebevægelsens ledelse i en årrække. Jeg har holdt pause nogle år hvor mine tre unger krævede sit, men har fra sidste år genoptaget det meget vigtigt arbejde i landsledelsen. LANDSMØDE folkebevægelsenmod eu 2017 Kandidater til landsledelsen 2017-18 Jeg har i mange år været aktivt medlem af kampagneudvalget og vil gerne fortsætte mit arbejde med en rød tråd i materialer og merchandise. Mit fokus er vores udadvendte arbejde, og der er brug for en god koordinering mellem ledelsen, sekretariatet Kbh, Bruxelles og kampagneudvalget. Det kan min erfaring bidrage med! Jeg er medlem af Enhedslisten, og har arbejdet imod Listens selvstændige opstilling til EU-parlamentsvalget. Jeg er 41 år og underviser til daglig i samfundsfag. Indstillet af Århus-komiteen.

Susanna Dyre-Greensite
Østerbro. Medlem af Folkebevægelsen siden december 2015. Siden min indmeldelse har jeg været aktiv i ”Jeg vil også stemme”-kampagnen samt repræsenteret Folkebevægelsen under Brexit-kampagnen England og til en ungdomslejr i Norge. For nylig har jeg kastet mig ind i aktivisme med andre unge i bevægelsen under overskriften ”Tid til handling”. Vi vil skabe opmærksomhed, især blandt unge, omkring de negative konsekvenser af Danmarks EU-medlemskab. Flere af alle aldre skal med i den tværpolitiske kamp mod EU og for mere bæredygtige, demokratiske og solidariske former for internationalt samarbejde. Til daglig læ- ser jeg Statskundskab og arbejder med markedsføring og kommunikation. Medlem af Enhedslisten. Indstillet af Folkebevægelsen mod EU på Østerbro.

Niels Eriksen
Valby. Medlem af Enhedslisten. Gymnasielærer. Har tidligere været ansat af Folkebevægelsen i Bruxelles og på sekretariatet i København. Nuværende medlem af landsledelsen og forretningsudvalget. Indstillet af Valby og Sydvestkomiteerne

Jørgen Grøn
Aars. Ingeniør og tidligere indkøbschef. Formand for SF-Nordjylland og tidligere byrådsmedlem i Hobro for SF. I 2017 opstillet til regionsrådet i Nordjylland og byrådet i Vesthimmerland for SF. Har været lokalformand i Danmarks Naturfredningsforening. Kandidat for Folkebevægelsen ved EU-parlamentsvalgene i 2009 og 2014. Sidder i den nuværende landledelse og er talsperson. Indstillet af Thy-Mors mod Unionen, Jammerbugt-komiteerne, Himmerlandskomiteen og Aalborg-Nørresundby komiteen.

Eva Hallum
Uddannet tre sproglig korrespondent og socialrådgiver. Har gennem alle 40 år på arbejdsmarkedet haft tillidsposter i fagbevægelsen. Har i landsledelsen igennem mange år været ansvarlig for Det Faglige Nyhedsbrev, som nu kaldets Faglig EU Debat. Er nu pensioneret. Indstillet af Valby- og Sydvest-komiteerne.

Hans Hansen
Esbjerg. Udenfor partierne. Faglærer. Har været aktiv i Folkebevægelsen i mange år. Nu skal der fuld gang i Daxit, så vi kan komme ud af EU. Indstillet af Esbjerg-komiteen og Fredericia-Vejle komiteen.

Kim Holm
Uldum. Medlem af KPID. Smed. Tillidsmand og medlem af bestyrelsen i Metal Horsens. Trådte mine ”barnesko” mod EF i 1972 og har løbende vedligeholdt modstanden mod EU. Nuværende medlem af landsledelsen. Vil arbejde for at få bragt EU-modstanden ned på gulvet på arbejdspladserne. Indstillet af Amager mod Unionen, Fredericia-Vejle komiteen og KPID.

Johanne L. Kristiansen
Sognepræst. Er fra Sønderjylland, men bor i København. Nuværende medlem af internationalt udvalg, landsledelsen og forretningsudvalget. Jeg er medlem af Retsforbundet og tidligere medlem af partiets landsledelse og formand for Region Hovedstaden. Indstillet af Folkebevægelsen på Christianshavn og i Indre By, komiteerne på Nørrebro og i Nordvest og Retsforbundet.

Jesper Morville
Charlottenlund. Uden for partierne. Uddannet historiker. Var ansat i Folkebevægelsens sekretariat bl.a. som international sekretær i 10 år. Medlem af den nuværende landsledelse og af forretningsudvalget siden 2011. Formand for Foreningen Frit Norden; formand for Folkebevægelsens internationale udvalg. Medlem af Gladsaxe-Gentofte-Lyngby komiteen.

Lars Østergaard Møller
Gladsaxe. Udenfor partierne. Socialpædagog. Medlem af Københavnsudvalget, landsledelsen, forretningsudvalget og Komiteudvalget. Jeg har altid arbejdet fagligt, og mit arbejde ligger i at få arbejdet i komiteerne gjort mere aktivt – og ellers få arbejdet i Folkebevægelsen gjort så aktivt som muligt. Indstillet af Amager mod Unionen.

Ole Nors Nielsen
Aalborg Kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen i 2009 og 2014. Næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe, siden 2005. Formand for SID Havn og Lagerarbejdernes Fagforening fra 1997 og 2005. Havnearbejder i Aalborg, 1980 – 1997. Medlem af 3F´s hovedbestyrelse siden 2007. Medlem af Enhedslisten. Jeg har beskæftiget mig med EU’s arbejdsmarkedspolitik siden 1999, og var frontkæmper mod havnedirektiv 1 og 2. Indstillet af komiteerne i Aalborg-Nørresundby, Himmerland og Frederikshavn-Sæby.

Niels Jørgen Bæk Paulsen
Nybøl/Sønderjylland Kontaktperson for Sønderjyllandskomiteen. Uddannet landmand 2011 fra Gråsten landbrugsskole og overbygning som Produktionsleder 2016 samme sted. Mere end 10 års erhvervserfaring og er vokset op i erhvervet. Stifter af ROPA SYD i Sønderjylland, med i Komiteudvalget. Vil kæmpe for folkebevægelsens tværpolitiske identitet. Medlem af KP. Indstillet af Sønderjyllandskomiteen.

Luise Hemmer Pihl
Forlægger, cand. mag. Redaktør af New European. Tidligere medarbejder ved Notat, EUObserver.com, EUobserver.DK, Samtid og Frit Norden. Medlem af styrelsen for EU-modstand fra Midten og ikke medlem af noget parti. Indstillet af Djurslandskomiteen.

Carsten Rasmussen
Bogense. Medlem af folkebevægelsens landsledelse, medlem Enhedslisten. Lagerarbejder, tidl. tillidsrepræsentant på en plastfabrik. For første gang i mange år, har Fyn i det forgangne år, været repræ- senteret i landsledelsen. Dette har betydet, at de fynske medlemmer har fået et bedre indblik i og informationer om hvad der sker i Folkebevægelsen, og på den måde kunnet være med til at præge udviklingen. Ligeledes har det betydet, at vi nu også selv er begyndt at dække de debatter og arrangementer som der er på Fyn. I mit hverv som fynsk kontaktperson og sekretær har jeg gennem flere år set en positiv udvikling. Jeg håber, vi med forsat repræsentation i landsledelsen, kan videreføre den positive udvikling på Fyn. Indstillet af de fynske komiteer.

Kjeld Richter-Mikkelsen
Nørresundby. Medlem af KPID. Blev folkepensionist i november 2013 efter at have arbejdet i godt 32 år i SID og 3F. Aktiv i 3Fs seniorarbejde. Dels i den lokale klub og dels i landsorganisationen, hvor jeg er næstformand i landsklubben. Bestyrelsesmedlem i Carl Scharnbergs Uofficielle Fond. Aktivist i Aalborg/ Nørresundby Komiteen. Har været medlem af Folkebevægelsens landsledelse (tidligere forretningsudvalg) siden 1991. Økonomiansvarlig og medlem af forretningsudvalget. Indstillet af Aalborg-Nørresundby, Jammerbugt-komiteerne og KPID.

Sven Skovmand
Stenvad, Ørum Djurs. Forfatter. Medlem af Det radikale Venstres hovedbestyrelse. Fra 1968-73 medlem af Folketinget. Fra 1979-84 medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen. Medlem af forretningsudvalget 1972-79 og 1984-91 og nuværende medlem af LL siden 1995. Indstillet af Djurslandskomiteerne.

Gustav Sieg Sørensen
Hørdum Thy. Tidligere lærer, træindustriarbejder, faglært landmand og teknisk assistent. Radikal i 1968–2016. Medlem af Alternativet fra maj 2016. Kandidat for Alternativet til Thisted Kommunalbestyrelse og Nordjyllands regionsråd 21. november 2017. Med i Alternativets Politiske Forum (POFO). Var frem til maj 2016 medlem af den radikale hovedbestyrelse og formand for de radikale udvalg om kultur- og værdipolitik samt om kirke og trossamfund. Aktiv i Folkebevægelsen siden april 1972. Har i flere omgange været kandidat på liste N samt medlem af Forretningsudvalget og Landsledelsen. Tidligere sekretær for Nødvendigt Forum, formand for Reel ØMU-oplysning i Nordjylland og ordfører i Radikalt EU–kritisk Netværk. Medlem af den nuværende landsledelse. Indstillet af Midt- og vestjyder mod Unionen.

Thorkil Sohn
Husby v/ Ulfborg. Medlem af Retsforbundet. Cand. jur. Tidl. efterskoleforstander på Husby Efterskole (grundtvigsk). Nuværende medlem af landsledelsen. Kandidat på Folkebevægelsens liste flere gange. Jeg vil arbejde for at styrke Folkebevægelsens tværpolitiske grundlag og for yderligere at fremhæve, at Folkebevægelsen står for den konsekvente EU-modstand og dermed også for det konsekvente forsvar for Danmarks selvstændighed og vort folkestyre. Vi kæmper nemlig sammen for at blive herre i eget hus, så vore vidt forskellige anskuelser igen kan brydes med hinanden på en måde, der har fuld mening, betydning og konsekvens. Indstillet af Midt – og Vestjyder mod Unionen og Retsforbundet.

Aage Staun
Skive. Udenfor partierne. Nuværende medlem af landsledelsen. Medejer af virksomheden JHC-Management siden 2001. Tidligere administrerende direktør i foreningen Landsforeningen Den lokale Andel, nuværende direktør for det engelske selskab A-One’s afdeling i Danmark. Indstillet af Midt- og Vestjyder mod Unionen.

Karina Rohr Sørensen
Er fra Esbjerg, men bor i København. Aktiv i Brønshøj-Husum komiteen. Medlem af Kommunistisk Parti. Er socialrådgiver, og souschef ved Døgnvagten, Københavns Kommune. Har været aktiv i Folkebevægelsen mod EU siden 1992, og med i ledelsesarbejdet siden 1996. Indstillet af Brønshøj-Husum-komiteen.

Suppleanter

Pia Møller
Herning Bosat i Glostrup. Aktiv i Folkebevægelsen siden 2013. Medlem af landsledelsen siden 2014. Medlem af kampagneudvalget og erhvervsudvalget. Som en del af den moderne udgave af Folkebevægelsen er det nødvendigt at se fremad frem for at kigge bagud. Min vision er at beholde det solide fundament, der er i Folkebevægelsen i dag, men hjælpe med at vækste os mod det moderne billede vi bør have for at kunne få flere pladser i EU-parlamentet og gerne have en fast plads i hverdagsmedierne. Indstillet af Vestegnen mod EU.

Søren Søndergaard
Gladsaxe. I perioden 2007-14 repræsenterede jeg Folkebevægelsen i EU-parlamentet og siden folketingvalget i juni 2015 har jeg været Enhedslistens EU-ordfører på tinge. Samtidig har jeg gennem efterhånden mange år være formand for Folkebevægelsens lokalkomite i Gladsaxe, Gentofte og Lyngby. Hvis landsmødet ønsker disse erfaringer repræsenteret i Landsledelsens diskussioner i det kommende år, så er jeg frisk på en periode mere. Med folkeafstemningen i Storbritannien, opfølgningen på det danske nej, TTIP/TISA, EU’s fortsatte angreb på demokrati og social velfærd… samt den kommende folkeafstemning om det danske EU-medlemsskab, så bliver der i hvert fald nok at se til. Indstillet af Folkebevægelsens lokalkomite i Gladsaxe, Gentofte og Lyngby.

Jean Thierry
Medlem af Nordvest Komiteen. Økonom, cand.polit., underviser, bestyrelsesmedlem i kooperative selskaber. Medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse, suppleant til Københavns Borgerrepræsentation. EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen 1994, 1999 og 2014. Vi står i en fantastisk god situation efter NEJ’et 3. dec. 2015, og med en ud af EU-folkeafstemning i UK 23. juni 2016. Vi skal sætte udmeldelsen af EU på dagsordenen set i lyset af EU’s uretfærdige politik over for fattige mennesker og fattige lande i og udenfor EU, og set i lyset af de meget bedre muligheder for internationalt samarbejde udenfor EU. Da vi kun stiller op til EU-parlamentsvalget, skal vi føre EU-parlamentsvalgkamp i alle vores kampagner for at sikre, at vi samler alle de stemmer, vi fortjener. Indstillet af Nordvest-komiteen og Nørrebro-komiteen

Back To Top