fbpx Skip to content

Fødselsdagstale af Helle Hagenau, Norge



Tale ved Folkebevægelsen mod EUs jubilæumsfest 21. april 2012 af Helle Hagenau, international leder i Nei til EU, Norge

Kjære danske venner
Kjære kampfeller
Kjære jubilant
Gratulerer med dagen!

Jeg bringer hilsener og gratulationer fra norske Nei til EU. Folkebevægelsen er på mange måder vores politiske tvilling, og vi sætter utrolig stor pris på det flotte samarbejde vi har haft gennom årene. Det er bestyrelsesmøde i denne weekend, så derfor kan hverken leder eller generalsekretær desværre være til stede. Så I må nøjes med en tidligere generalsekretær, som til gengæld skal love, at hun i dagens anledning, skal prøve sig på sit bedste dansk.

1972 var et skælsættende år for både Norge og Danmark. For vi havde jo begge folkeafstemninger om EF. Den 25. september stemte et flertal af det norske folk NEI til EF, men desværre blev det et ja i den danske afstemning én uge efter. MEN vi kan begge fejre fejre 40 år med modstandskamp.

Nu er det jo sådan med politikere, at de ikke altid tager et nej for et nej. Det har vi set også her i landet. Jeg husker stadigvæk Maastricht-afstemningen i 1992, hvor jeg selv var aktiv på nej-siden, og omkampen i 1993, som vi desværre tabte. Det danske Nej sendte chokbølger gennem EU og resten af Europa, og lagde grobunden for det norske Nei i 1994. For mens Danmark har været medlem af EF, og senere EU, i snart 40 år, så har det norske folk sagt i fra. Efter 400 år med dansk overherredømme og næsten 100 år i union med Sverige, bliver Norge endelig et selvstændig land i 1905. Og når vi så bliver spurgt om vi vil bli med i en europæisk union, ja, så siger vi Nei.

Og vi har stadig ikke lyst til at være med i en overnational og udemokratisk union. I disse dage kan vi feire, at det har været nej-flertal i meningsmålingene, 7 år i træk. Faktisk, er nei’et så solidt forankret i folket, at kun 15% sagde ja til EU-medlemskap i den sidste meningsmåling, og hele 75% sagde NEI. Det er nei-flertall i alle landsdele, i alle befolkningsgrupper, både blandt mænd og kvinner og i alle indtægtsgrupper. Havde det ikke været for kvinderne, havde Norge været medlem af EU i dag. Paradoksalt nok, så tror jeg, at det eneste sted i Norge hvor der er flertal for EU-medlemskab er i det norske storting. Men både statsministeren og udenrigsministeren har sagt, at et ny EU-afstemning har lange udsigter.

Norge er ét eksempel på at Verden er større enn EU.
Norge har ved at stå udenfor EU bevaret sin politiske handlefrihed både nationalt og internationalt. Den økonomiske politik bliver bestemt af de politikere vi vælger, og ikke af en euro-traktat eller en finanspagt.

Sidste efterår var jeg observatør på FNs generalforsamling som en del af den officielle norske delegation. Og der oplevede jeg politisk handlefrihed i praksis. Den norske regering havde besluttet at det skulle fremføres et budskap om bæredygtig udvikling med et klart kvindeperspektiv på generalforsamlingen. Som sagt, så gjort.

Vi skal ikke først forhandle med en masse andre land og en EU-kommisjon, før det kommer et ofte, udvandet budskap ud i den anden ende. Desværre er den nordiske stemme i FN blevet svagere efter Lissabon-traktaten. Norske forhandlere oplever stadig oftere at blive kontaktet af både svenske og danske kollegaer for at fremme synspunkter, som de ikke selv vinder gehør for under EUs interne forhandlinger.

Norge er et lille land med et stort hjerte. Det var ordene til Statsminister Jens Stoltenberg efter 22. juli. Og i disse dage oplever vi, at hjertet stadig er stort. Og det føles godt.

Men det lille land med det store hjerte, viser også omtanke for og solidaritet med resten af verden. Vi er et de land som bidrager med den højeste andel af BNP i bistandsmidler. Og vi er det land som relativt set, har blevet spurgt flest gange om at være fredsmægler. Vores standing i FN-systemet er høj. Om det skyldes vores store hjerte eller vores uafhængighed, skal jeg ikke kunne sige, men jeg vælger at tro, at det skyldes begge deler.

Nu er det jo sådan at det er tradition for at give jubilanter gaver. Min første tanke var at et eller andet i 40 eksemplarer havde været passende. Måske noget rødt ”“ for 40 er rubinbryllup. Men det ville i så tilfælde have været et meget ulykkelig ægteskap, og ikke måske ikke noget at fejre.

Nei til EUs gave til jubilanten er et splejselag mellem NTEU sentralt og vores fylkesorganisationer. Vi har valgt at give 40 500 kronesedler til jeres kampanje for en folkeavstemning om Euro-traktaten.

Pengene er på vej «i posten». For vi har heldigvis stadigvæk et stærkt og levende postvæsen i hele Norge på grunn av vores veto mod EUs 3. postdirektiv.

Nok, en gang.

Gratulerer med dagen, og lykke til videre!

Back To Top