FN: EU-strategi vil gøre millioner arbejdsløse
En ny rapport fra FNs arbejdsorganisation ILO fastslår, at EUs nedskæringspolitik, som bl.a. er fastlagt i eurotraktaten – EUs såkaldte finanspagt – koster millioner af arbejdspladser. I dag er der 17,6 millioner arbejdsløse i de 17 eurolande. I de kommende fire år, kan tallet vokse til 22 millioner, vurderer ILO.
“Uden et skift i den politiske retning vil alle lande i eurozonen – både dem, der i dag er under pres, og deres sunde modparter – komme til at lide”, står der i rapporten.
“Med mindre der bliver grebet ind med investeringer i den reelle økonomi, vil krisen blive værre og skabelsen af job kommer aldrig i gang. Vi må også have en global forståelse af nye veje til jobintensiv vækst og globalisering”, siger Juan Somavia, der er generalsekretær i ILO i følge LOs EU-portal fagligt.eu.
Læs ILO-rapporten – klik her!