Fingrene væk fra euro-undtagelsen!
En helt ny meningsmåling foretaget af Danmarks Statistik for Danske Bank viser en historisk høj modstand mod euroen. 54,9 pct siger, at de ville stemme nej eller måske nej, hvis der var folkeafstemning om emnet i dag. 42 pct. ville stemme ja eller måske ja. Nej-siden havde allerede forspring ved Danmarks Statistiks måling i september. Men nu er forspringet øget fra 5 pct. til 12.9 pct.
– Statsministeren kan ikke længere skjule euroens dybe krise og dens konsekvenser i form af voldsomme sociale nedskæringer og lønnedgang i en lang række euro-lande lande. Euro-medlemsskabet underminerer tydeligvis landenes ret til selv at bestemme den økonomiske politik og deres finanslove, udtaler siger Søren Søndergaard, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
– Derfor er der skandaløst, at regeringen og ja-politikerne hele tiden binder Danmark tættere til euroen ved at godkende mindre økonomisk selvbestemmelse og sanktioner, selvom danskerne så tydeligt siger fra overfor euroen. Budskabet i den nye meningsmåling er klart: Stop krænkelserne af euro-undtagelsen.
Læs selve meningsmålingen – klik her!
Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, spidskandidat og MEP for Folkebevægelsen, på mobiltelefon 40 45 38 49 / soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk