I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for velfærd, demokrati og globalt udsyn. Derfor giver vi dagligt EU kamp til stregen. Her er nogle af vores resultater.
Folkebevægelsen arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag for dansk udmeldelse af EU. Vi er imod en EU-superstat med fælles præsident, grundlov, militær og toldmure mod den fattige verden.
Vi giver EU modstand – hver dag. Men vi har brug for din hjælp.
Vi kæmper for velfærd, fred og et bæredygtigt miljø og vi vil en anden vej med folkestyre, internationalt samarbejde og globalt udsyn. Vi mener at verden er større end EU!
Her er nogle af vores resultater:
Vi vandt folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015
Gennem hele efteråret 2015 var Folkebevægelsens mange aktive og komitéer på gaden i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet, og 3. december bar arbejdet frugt, da et markant flertal på 53,1 procent af danskerne stemte nej til at afskaffe forbeholdet og få fælles retspolitik med EU.
Vi giver nedskæringspolitikken modstand
Hvert år arbejder vi for at stikke en kæp i hjulet på EU’s årlige nedskæringsprogram, Det Europæiske Semester. Det Europæiske Semester dikterer årligt nye reformer og velfærdsforringelser i de enkelte medlemslande. For eksempel var både efterlønsreformen og dagpengereformen i Danmark henstillinger fra Det Europæiske Semester.
Vi har blandt andet arbejdet for en afskaffelse af EU-regler, der binder medlemslandene til nedskæringspolitikken og mod EU’s angreb på faglige rettigheder. Derfor har vi kæmpet for at sikre havnearbejdernes strejkeret.
Da Grækenland sidste sommer blev tromlet ned af EU med nye brutale sparekrav og mere detailstyring fra Bruxelle, viste det også hvordan EU bruger euroen som pressionsmiddel mod medlemslande, der ønsker en anden økonomisk politik.
Derfor har vi arbejdet for oprettelsen af støtteprogrammer, der skal give euro-landene mulighed for at træde ud af den fælles valuta gennem en ordnet exit. Det vil begrænse Eurogruppens mulighed for afpresning og sikre at de befolkninger, som reelt ønsker at sige fra overfor EU, står langt stærkere i deres kamp.
Vi giver de multinationale modstand
De multinationale virksomheder har stor indflydelse på beslutningsgangene i EU – og det kan mærkes på politikken.
Blandt andet er de multinationales skattesvindel er et alvorligt problem. Hvert år mister medlemslandenes statskasser 7.400 milliarder kroner på grund af skattely og skatteunddragelse. Det skal stoppes! Multinationale virksomheder skal bidrage til fællesskabet ligesom alle andre, og de skal betale skat det sted, hvor de tjener deres profit.
Et af de mest effektive våben mod skattesvindel er åbenhed og gennemsigtighed.
Vi har været med til at få indført et register, som skal sikre åbenhed om virksomhedernes reelle ejere.
Virksomhederne udøver især deres indflydelse gennem de mere end 32.000 lobbyister, der er ansat i Bruxelles. 500 af verdens største virksomheder – herunder BP, Rolls Royce, BASF, Shell, Deutsche Bank – har deres eget lobbykontor lige ved siden af EU-institutionerne.
Derfor har vi kæmpet for et obligatorisk lobby-register, som skal sikre åbenhed om hvilke lobbyister, EU’s lovgivere mødes med og om hvor mange penge, lobbyisterne bruger på at påvirke EU-lovgivningen.
Det er nu lykkedes at få EU-kommissionen til at love, at der kommer et forslag til et obligatorisk lobbyregister i 2016.
Endelig har vi taget kampen op mod direktøren for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. Centralbanken skal kontrollere EU’s storbanker for at undgå en ny finansiel krise, men det er kommet frem, at Draghi samtidig er med i storbankernes magtfulde lobbyorganisation G30.
Derfor har vi krævet, at Draghi skal trække sig fra sin plads i G30 – eller fra posten som direktør for Den Europæiske Centralbank.
Vi giver TTIP og TiSA modstand
Lige nu er EU ved at forhandle med USA og en række andre lande om handelsaftalerne TTIP og TiSA. Aftalerne bliver forhandlet i dybeste hemmelighed, men fra lækkede dokumenter ved vi, at de truer vores demokrati, velfærd og faglige rettigheder. TTIP vil give store virksomheder mulighed for at angribe lovgivning i medlemslandene, der kan skade deres profit. Og TiSA vil betyde omfattende privatiseringer af en række velfærdsområder.
Derfor har vi stillet en stribe forslag til, hvordan EU-parlamentet skal forholde sig til aftalerne.
Det lykkedes os blandt andet at få vedtaget et ændringsforslag, som skal sikre, at fremtidige privatiseringer kan rulles tilbage og at ILO-Konventionerne om arbejdstagerrettigheder skal overholdes.
Vi giver masseovervågningen modstand
Selvom det danske retsforbehold blev reddet, er der stadig god grund til at kæmpe mod EU’s angreb på vores demokratiske rettigheder.
I slutningen af 2015 vedtog EU en ny reform af politisamarbejdet Europol, som betyder mere kontrol med borgerne, mere magt til Europol, men ingen rigtig kontrol med Europol selv. Der er samtidig åbnet en dør for, at Europol må udveksle oplysninger med private virksomheder som Facebook eller Google.
Internationalt politisamarbejde er selvfølgelig nødvendigt i en tid, hvor kriminalitet er grænseoverskridende. Men det er forkert at give Europol mere magt og flere beføjelser uden samtidig at øge den demokratiske kontrol.
På samme måde har vi stillet krav om mindre overvågning og større privatliv for borgerne i forbindelse med EU-Kommissionens storstilede projekt om et Digitalt Indre Marked.
Derfor stemmer vi imod reformen af Europol, når den skal vedtages endeligt af EU-parlamentet, og vi afviser at EU skal indføre et omfattende register over flypassagerer.
Vi giver Frontex modstand
Vi oplever i øjeblikket den værste flygtningekrise siden 2. verdenskrig, og EU kan tydeligvis ikke håndtere opgaven. Det skyldes, at EU aldrig har været et samarbejde baseret på solidaritet og fred i verden.
Af den grund er EU’s eneste svar på krisen en stadigt mere barsk og brutal flygtningepolitik. Konkret drejer det sig om en ny Frontex-pakke, som betyder mere militarisering og overvågning af de ydre grænser samt kriminalisering af flygtninge. Men flygtningene forsvinder ikke, bare fordi EU lukker øjnene for dem. I Folkebevægelsen arbejder vi for en solidarisk flygtningepolitik i overensstemmelse med FN’s regler.
Derfor har vi konsekvent kæmpet imod Frontex og militariseringen af EU’s grænser samt EU’s hjemsendelsesaftaler med tredjelande. Samtidig har vi arbejdet for kravet om, at der oprettes sikre flygtningeruter til Europa.
Vær med - bliv aktiv i Folkebevægelsen mod EU
Vi giver EU modstand – hver dag. Men vi har brug for din hjælp.
Selvom det er muligt at tilkæmpe sig små sejre i parlamentet, går udviklingen i EU stadig den forkerte vej, og de grundlæggende problemer kan ikke løses før vi kommer helt ud af EU. Vores arbejde er med til at støtte det mål.
Meld dig ind i Folkebevægelsen mod EU – vi glæder os til at kæmpe sammen med dig!
Det koster 250 kroner om året at være medlem. For pensionister, studerende og folk med lignende indkomster er kontingentet på 100 kroner. Medlemmer modtager bladet Folk i Bevægelse mindst seks gange om året og tilbydes deltagelse på kurser, konferencer, møder og andre aktiviteter – i en af vores mange lokalkomitéer eller på landsplan.
Kampagnetilbud: Det første år for 50 kroner!
