Politisk program

Et demokratisk Danmark

Størstedelen af lovene i Danmark kommer direkte eller indirekte fra EU.

EU er dybt udemokratisk. Det vil sige, at størstedelen af danske love mangler et ordentligt demokratisk fundament. Det vil vi i Folkebevægelsen mod EU ændre.

EU er udemokratisk

Retten til at foreslå nye love i EU ligger alene hos EU-Kommissionen, som ikke er folkevalgt. Det folkevalgte EU-Parlament samt medlemslandenes regeringer kan foreslå ændringer i foreslåede love og stemme for eller imod dem. De kan dog ikke starte processen med at lave en ny lov eller ændre en gammel. Det betyder, at der ikke er en eneste folkevalgt i EU, der kan foreslå nye love.

For os borgere betyder det, at vi har meget lidt indflydelse på EU’s politiske dagsorden, idet EU-Kommissionen ikke skal stå til ansvar over for vælgerne. Hvis EU-Kommissionen for eksempel ikke vælger, at klimaet skal prioriteres i EU, er der meget lidt, borgerne kan gøre ved det. Det er ikke demokratisk holdbart.

Så længe vi forbliver medlem af EU, er der desværre meget lidt, vi kan ændre; det forhold, at ingen folkevalgte – det være sig de enkelte landes regeringer, medlemmerne af de lovgivende forsamlinger eller EU-Parlamentet – kan stille lovforslag i EU, står nemlig skrevet i EU’s traktatgrundlag.

EU’s traktater kan ændres, men det kræver enstemmighed blandt alle EU’s 27 medlemslande. EU’s traktater er blevet ændret før, men det er aldrig gået i retning af at give mindre magt til EU. I Folkebevægelsen mod EU tror vi derfor ikke på, at EU kan demokratiseres indefra, hvorfor vi holder fast i, at udmeldelse er nødvendig.

Folkebevægelsen mod EU ønsker derfor at få en folkeafstemning om vores EU-medlemskab.

Vi forsvarer suverænitet

I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for national suverænitet. Det gør vi, fordi vi anerkender, at den danske stat er en nødvendig ramme for demokratiet. Det er ikke det eneste niveau, der er vigtigt. Internationale aftaler om eksempelvis menneskerettigheder, klima og handel er også nødvendige.

Andre områder som eksempelvis dele af velfærdspolitikken bestemmes bedst på lokalt og regionalt niveau, så de kan tilpasses lokale forhold. Tilbage står dog, at staten som institution fortsat er afgørende vigtig. Det er den dels, fordi vi har demokratisk kontrol med den, og dels, fordi lande er indrettet forskelligt, og dermed har brug for forskellige love.

Folkebevægelsen mod EU hævder ikke, at selvstændighed er ensbetydende med uafhængighed af verden omkring os, men vi ønsker muligheden for selv at vælge, hvordan vi forholder os til situationen. Det er et valg, som vi ikke har i EU.

Det hævdes ofte, at vi vinder suverænitet ved at afgive den til EU, fordi vi så sidder med ved bordet, men suverænitet er et folkeretligt begreb, som betyder, at et land bestemmer på sit eget territorium. Når den er afgivet til EU, er den væk og byttet med den indflydelse på tre til fire procent, som vi har i EU.

EU’s udvikling er skræmmende 

EU bliver med tiden mindre og mindre demokratisk i takt med, at institutionen bevæger sig i den traktatbundne retning mod en stadig snævrere union. Det er blevet særligt tydeligt de sidste par år.

I ly af coronakrisen har EU vedtaget kvantespring i retning af Europas forenede stater. Et eksempel på dette er, at EU skal administrere et meget større budget, og at vi derfor hver især skal betale mange flere penge til EU. Fra 2021 får EU for første gang mulighed for at opkræve skattelignende afgifter.

Derudover skal EU-Kommissionen optage enorme lån på finansmarkederne – gæld, som landene herefter hæfter fælles for. Dette betyder også, at Danmark bliver mere bundet til finanspagten.

Ud over at EU tager mere magt til sig, begrænser EU også medlemslandenes magt. Der er ganske enkelt meget, vi ikke må for EU. Under coronakrisen var den danske regering for eksempel nødt til at spørge den ikke-folkevalgte EU-Kommission om lov, hver gang Folketinget var blevet enig om at udstede en hjælpepakke til berørte dele af erhvervslivet. EU-Kommissionen var nogle gange flere måneder om at godkende Folketingets bevillinger, hvilket gik hårdt ud over dansk erhvervsliv.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at danske folkevalgte bør kunne bestemme over danske skattekroner uden at spørge EU om lov først.

De danske EU-forbehold skal forsvares

Danmarks EU-medlemskab er unikt i den forstand, at vi på forhånd har sagt, at der er flere politiske områder, EU ikke må bestemme over på overstatsligt niveau. Det gælder vores monetære politik: Den såkaldte euroundtagelse eller -forbeholdet betyder, at Danmark som det eneste land i EU ikke er forpligtet til at indføre euroen eller de økonomiske regler, eurolandene skal følge. På grund af forbeholdet kan vi selv bestemme, om vi vil være med i EU’s finanspagt og EU’s bankunion.

Det gælder også vores forsvarspolitik: Forsvarsundtagelsen eller -forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU’s forsvarssamarbejde ved for eksempel ikke at deltage i EU’s militære operationer. Unionsborgerskabsforbeholdet betyder, at Danmark ej heller vil blive omfattet af et eventuelt unionsborgerskab.

Endeligt gælder det vores retspolitik: Retsundtagelsen eller -forbeholdet betyder, at Danmark selv bestemmer over retslige og indre anliggender. I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for at bevare samtlige forbehold.

Vi belyser også, når forbeholdene omgås af vores politikere, som det eksempelvis er tilfældet med forsvarsforbeholdet, idet Danmark bidrager til EU’s forsvarsfond.

Kampen for bevarelsen og udbygningen af vores demokrati – vores folkestyre er vigtig. Derfor er kampen for at frigøre os fra EU’s vedholdende bestræbelser på at ensrette landene i EU uomgængelig. De danske forbehold over for unionsopbygningen, der kom i stand ved folkeafstemningerne i 1992 og 1993 er under pres fra EU for at blive afviklet.

Kampen mod EU er nødvendig og uomgængelig. 

Vores miljø, vores fremtid

Det er vigtigt at passe på planeten. Vi skylder de næste generationer at bekæmpe klimaforandringerne, beskytte vores miljø og værne om biodiversiteten. Mange af redskaberne kender vi allerede. Det, der mangler, er politisk vilje og politisk handlerum. Ingen af delene findes i EU.

Globale problemer kræver globale løsninger

Klimakrisen er global, og den kræver globale løsninger. De vigtigste aftaler på klimaområdet sker på FN-niveau. Som EU-medlem deltager Danmark ikke altid i FN-forhandlinger, men er i stedet repræsenteret af EU, som stort set altid er markant mindre ambitiøs end Danmark i klimapolitikken. Dermed mister Danmark en vigtig mulighed for at trække det internationale samfund i en grønnere retning.

Selvom Norge er et lille land, har landet formået at sætte et betydeligt præg på adskillige FN-aftaler ved at kunne deltage selvstændigt i forhandlingerne. Den mulighed har Danmark ikke, så længe vi er medlemmer af EU.

Vi skal kunne starte hos os selv

Ligesom EU begrænser vores internationale handlerum, er Danmarks nationale handlerum også stærkt begrænset af EU. Et EU-medlemsland må ikke være et grønt foregangsland, hvis det strider imod det indre markeds regler. I Danmark har der for eksempel længe været flertal i Folketinget for at udfase salget af diesel- og benzinbiler allerede i 2030. Det må vi ikke for EU, fordi enhver bil, der er typegodkendt i et EU-land, skal kunne indregistreres i ethvert andet EU-land.

Mange danskere ønsker også ud fra et forsigtighedsprincip et totalforbud mod brugen af kemikaliet Glyfosat, som kan være kræftfremkaldende, men det kan vi ikke få lov til, da tilladelsen gives af EU. Danmark ville også gerne forbyde lange dyretransporter af hensyn til dyrevelfærden, men den reguleres også af EU.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at det er positivt, at lande går sammen om minimumsstandarder til klima og miljø. Vi mener samtidig, at der ikke, som EU gør i dag, må sættes grænser for, hvor langt et land må gå på det område. Det er vigtigt, at enkelte lande går forrest og viser vejen. Man skal ikke underkende eksemplets magt.

I Folkebevægelsen mod EU har vi ingen illusioner om, at Danmark altid er bedst i klima- og miljøsager. Danmarks vandmiljø er eksempelvis adskillige gange blevet kritiseret for at være blandt de værste i Europa. Vi anerkender også, at EU til tider har været længere fremme i miljølovningen end Danmark.

Samlet set mener vi dog, at såvel klimaet som miljøet var bedst tjent med, at folkevalgte bestemte. Hvis Danmark stod uden for EU, kunne vi sagtens vælge at lade os inspirere af fornuftig EU-lovgivning. Vi ville derudover kunne gå længere, end EU-traktaterne tillader.

EU’s grønne politik er præget af kulsorte lobbyister

EU’s grønne politik bærer i høj grad præg af, at EU-Kommissionen forfatter lovene, og at EU-Kommissionen mødes med mange lobbyister. I Bruxelles repræsenterer størstedelen af lobbyisterne store virksomheder.

Grønne NGO’er er også i nogen grad til stede, men de er slet ikke lige så indflydelsesrige. Det er eksempelvis tydeligt, når man ser på, at EU’s mål for CO₂-reduktion er betydeligt lavere end det, det folkevalgte EU-Parlament ønskede.

Det er ligeledes tydeligt, når man ser på indholdet af de fleste af EU’s handelsaftaler, som prioriterer penge over klima, eller på EU’s landbrugspolitik, som er katastrofal for biodiversiteten i EU’s medlemslande.

I Folkebevægelsen mod EU har vi siden 1970’erne gjort opmærksom på klima- og miljøkonsekvenserne af Danmarks EU-medlemskab. Vi er glade for, at grønne løsninger får stadig mere politisk opmærksomhed. Vi vil kæmpe for, at disse grønne løsninger kan blive til virkelighed, og derfor kæmper vi imod, at vores politik på de områder styres af EU.

Bevar den nordiske velfærdsmodel

Folkebevægelsen mod EU er optaget af at bevare den nordiske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel, som i dag er truet af vores EU-medlemskab. Der er forskelle i arbejdsmarkeds- og velfærdsmodellerne i de forskellige nordiske lande, men de er alle bygget inden for de samme overordnede rammer, hvorfor det ofte giver mening at forsvare dem samlet mod angreb fra EU.

Den nordiske model

Den nordiske velfærdsmodel indebærer, at staten via skatteopkrævning sikrer et basalt velfærdsniveau for alle borgere i landet. Den nordiske arbejdsmarkedsmodel indebærer, at arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgivere) selv aftaler løn- og ansættelsesvilkår, samt at de har stor indflydelse på arbejdsmarkedslovgivningen.

Modellen bygger desuden på såkaldt flexicurity eller princippet om, at arbejdsgiverne skal have mest mulig fleksibilitet til at hyre og fyre for at sikre et højt arbejdsudbud, samtidig med at de enkelte arbejdstagere er sikret økonomisk gennem staten i tilfælde af ledighed.

EU-love og de fire friheder truer modellen

I Folkebevægelsen mod EU ser vi universel velfærd, den frie aftaleret og flexicurity som uundværlige grundpiller i de nordiske samfund. EU truer disse grundpiller på flere fronter: For det første ved at fremme love og regler, der direkte ændrer ved vores fordelings- og arbejdsmarkedspolitik og for det andet via afledte effekter af EU’s indre marked.

EU’s forslag om en lovbestemt mindsteløn underminerer den frie aftaleret og de overenskomster, vores arbejdsmarkedsmodel hviler på. En lovbestemt mindsteløn vil på længere sigt være til stor skade for såvel arbejdsgiveres fleksibilitet som for arbejdstageres vilkår.

I Folkebevægelsen mod EU er vi derfor glade for at se den store modstand, der er mod forslaget fra begge politiske fløje og fra arbejdsmarkedets parter. At forslaget trods den massive modstand går videre og vil påvirke Danmark – om end muligvis indirekte i første omgang – er endnu et bevis på EU’s manglende demokratiske legitimitet.

Andre EU-love, der blander sig i vores arbejdsmarkedsmodel, omhandler dagpenge, børnepenge, ferie og orlov. Alle disse områder bør efter vores mening forvaltes af landene selv.

EU’s indre marked underminerer også den nordiske model. Hensynet til den frie bevægelighed af arbejdskraft, tjenesteydelser, varer og kapital er blandt andet gået ud over strejkeretten og den frie aftaleret. Det har endvidere medført social dumping, som vi heller ikke kan komme til livs, så længe det indre markeds fire friheder står over al anden lovgivning.

I EU er det nemlig ikke tilladt at kræve lige løn for lige arbejde, hvis det går ud over en af de fire friheder. I Folkebevægelsen mod EU har vi ikke noget imod, at folk fra andre lande kommer til Danmark for at arbejde. Vi ønsker blot, at Danmark har ret til at kræve lige løn for lige arbejde og på danske overenskomster.

Så længe Danmark er med i EU, vil Folkebevægelsen fortsat støtte ideen om at få skrevet en social protokol i traktaterne, der gør op med logikken om, at EU’s fire friheder skal sættes foran alle andre rettigheder.

Vi finder, at indholdet i et protokollat bør sikre lønmodtagerne og stoppe EU’s indflydelse og indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel. En sådan forbedring af traktaterne synes dog desværre ikke realistisk i nær fremtid.

Vores velfærd skal beskyttes

Danmarks velfærdspolitik trues også af EU-lovgivning. EU’s finanspagt, som herhjemme er implementeret via budgetloven, holder kommunerne og regionerne i en uhensigtsmæssig økonomisk spændetrøje.

I Folkebevægelsen mod EU har vi tillid til, at lokalt, regionalt og nationalt folkevalgte kan føre ansvarlig økonomisk politik uden regler fra EU. Derfor kræver vi, at Folketinget trækker Danmark helt ud af Finanspagten. Da Danmark ikke er et euroland, kan vi frit forlade Finanspagten, også før vi forlader EU.

Folkebevægelsen mod EU er desuden imod alle øvrige tilnærmelser til EU’s monetære og finansielle politik. Vi er særligt bekymrede for en eventuel dansk deltagelse i Bankunionen, da dette kunne bringe det danske realkreditsystem i fare, og da det øvrige Rigsfællesskab potentielt stilles værre i en krisesituation.

Endelig noterer vi os med bekymring, at det danske bidrag til EU er steget med 4,5 milliarder kroner om året i EU-budgetperioden 2021-2027, oveni at Danmark stifter fælles gæld med EU-landene. Med den mængde af frås og spild, der er dokumenteret med EU-midler, er vi ikke i tvivl om, at det var bedre, at de blev forvaltet af folkevalgte, hvor der er bedre mulighed for udskiftning af folk.

Vi siger JA til verden

Folkebevægelsen mod EU’s EU-modstand er ikke egoistisk; den er et forsvar for et tillidsfuldt, mellemfolkeligt, internationalt samarbejde. Vi ønsker, at et selvstændigt Danmark kan deltage i et konstruktivt, demokratisk samarbejde. Det repræsenterer EU ikke. Tværtimod står EU i vejen for det.

Behov for en selvstændig udenrigspolitik…

I Danmark har vi reelt ikke en selvstændig udenrigspolitik. Tværtimod er vi traktatbundne til at støtte EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik ”aktivt og uforbeholdent (…) i en ånd af loyalitet” (artikel 24, stk. 3. i TEU).

Konkret betyder det eksempelvis, at Danmark støtter EU’s terrorliste og dermed ikke kan deltage i fredsforhandlinger, hvor en af parterne optræder på listen. Modsat vores naboland Norge måtte vi derfor ikke hjælpe ved fredsforhandlinger i Sri Lanka og Venezuela.

… og en selvstændig handelspolitik

Danmark har heller ikke en selvstændig handelspolitik, hvilket også er til skade for verden omkring os. Ved at deltage i alle EU’s handelsaftaler uden mulighed for at indgå egne, støtter Danmark den linje, EU lægger.

Det betyder blandt andet, at Danmark støtter Marokkos ulovlige besættelse af Vestsahara, da vi er med i EU’s aftaler med Marokko, som omfatter Vestsahara. Såfremt EU-Mercosur-aftalen, som blev vedtaget af EU-Kommissionen i 2019, også bliver vedtaget af de enkelte EU-lande, støtter Danmark den ekstra afskovning af Amazonas, som bliver en direkte konsekvens af handelsaftalen.

Danmark støtter også overfiskeri ud for EU-landes kyster og i lande, EU har fiskeriaftaler med, da EU’s aftaler i alt for ringe grad tager hensyn til havmiljøet.

“EU først” er usympatisk

Generelt er EU’s udenrigspolitik ofte til skade for lande uden for EU’s grænser. EU anvender en euronationalistisk ”EU først”-logik. EU’s høje toldmure gør det svært for udviklingslande at komme ind på EU’s marked. Omvendt kan subsidierede landbrugsvarer fra EU meget nemt udkonkurrere lokalt landbrug i flere afrikanske lande.

EU giver endvidere støtte til virksomheder inden for våbenindustrien, som eksporterer til diktaturer. Da der var vaccinemangel, reagerede EU ved at besværliggøre eksport og forbyde midlertidig fravigelse af patentbeskyttelsen af vacciner. En sådan midlertidig fravigelse ville give de fattige lande mulighed for selv at producere vacciner og dermed redde liv.

FN’s og europarådets konventioner skal respekteres

I Folkebevægelsen mod EU støtter vi om en flygtningepolitik, der er i overensstemmelse med FN’s konventioner. EU’s aftaler med Tyrkiet, Libyen og Marokko har ført til overfyldte lejre og dertil hørende sygdom, sult, mistrivsel og brudte konventioner. Danmark bærer et medansvar herfor, så længe vi er med i EU.

Der er gode alternativer til EU

Når Danmark træder ud af EU, bliver det nødvendigt at indgå i andre samarbejder. Det er der heldigvis rig mulighed for. Danmark kan genindtræde i det demokratiske handelsfællesskab EFTA. Danmark kan lave sin egen handelsaftale med EU eller indgå i EFTA-landenes aftale med EU (EØS), eventuelt efter en genforhandlingsproces. Danmark kan optrappe sin prioritering af det nordiske samarbejde og Europarådet. Danmark genvinder sin selvstændige stemme i FN og WTO. Alt i alt træder Danmark ikke ud af verden, hvis Danmark træder ud af EU – tværtimod.

EFTA-medlemskab er en mulighed

Frihandelsorganisationen EFTA består af Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. EFTA har handelsaftaler med over 40 lande og territorier uden for EU, samt den såkaldte EØS-aftale med EU.

Modsat EU’s handelsaftaler, hvor det er obligatorisk at alle lande deltager, kan EFTA-lande selv vælge, hvilke aftaler, de vil indgå i. Schweiz har eksempelvis valgt at stå uden for EØS-aftalen med EU, da man mener, at EU bestemmer for meget. Den kritik deler vi langt hen ad vejen i Folkebevægelsen mod EU. Derfor ønsker vi at gå efter en selvstændig aftale med EU, som Schweiz og Storbritannien har.

En anden mulighed vil være at gå sammen med EØS-landene om at få aftalen genforhandlet. Selv hvis det ikke lykkes, ville et EØS-medlemskab være bedre end et EU-medlemskab, da man genvinder en selvstændig udenrigs- og handelspolitik. En anden fordel ved EFTA-medlemskab er, at Danmark frit ville kunne indgå bilaterale handelsaftaler. Det er noget, vi i dag ikke må for EU.

Styrk det nordiske samarbejde

I Folkebevægelsen mod EU går vi ind for et stærkt og forpligtende nordisk samarbejde mellem selvstændige stater. Visionen er et samarbejde, hvor der er plads til demokrati og forskellighed. Vi ønsker på længere sigt at kunne lave fælles handelsaftaler og fælles minimumstandarder for eksempelvis miljø og sundhed. Så tæt nordisk samarbejde er først muligt, når flere nordiske lande er uden for EU. Allerede nu kan vi dog sørge for at koordinere eksempelvis vores klima- og udenrigspolitik inden for rammerne af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Samlet set er Norden en ikke ubetydelig økonomi på verdensplan. Allerede i dag handler vi mere med vores nordiske naboer, end vi eksempelvis gør med Tyskland. Styrket nordisk samarbejde vil altså være en nødvendig del af alternativet til EU, og der er rigtige mange positive perspektiver i det. Det nordiske samarbejde møder allerede i dag bredere opbakning end EU-samarbejdet i alle de skandinaviske lande.

Danmark kan sidde med ved bordet – de rigtige steder

EU-tilhængere hævder ofte vigtigheden af at sidde med ved bordet. Desværre er det sådan, at så længe Danmark er med i EU, så sidder vi ikke med ved de vigtigste borde. Danmark lader sig ofte repræsentere af EU i FN-forhandlinger, hvilket resulterer i et værre kompromis, end det ellers havde været muligt, hvis Danmark deltog selv.

Uden for EU får Danmark således muligheden for at intensivere vores tilstedeværelse i FN og dermed kunne få en mere aktiv rolle i at løse globale kriser som for eksempel klimakrisen. Danmark vil også fremover kunne repræsentere sig selv i WTO og dermed blive en aktiv stemme for retfærdig verdenshandel.

Endelig ville Danmark uden for EU fortsat være med i det europæiske menneskerettighedsfællesskab Europarådet. I Folkebevægelsen mod EU synes vi, det er vigtigt, at Danmark i langt højere grad prioriterer vores medlemskab af Europarådet. I dag henviser Regeringen oftest til EU i spørgsmål om menneskerettigheder i Europa, men EU er ofte relativt handlingslammet i sådanne spørgsmål.

Konklusion

I Folkebevægelsen mod EU står vi sammen på tværs af trosmæssige, ideologiske og partipolitiske skel og kræver Danmark ud af EU. Vi synes, at EU-modstand giver mening for demokratiet, for miljøet, for den danske model og for konstruktivt internationalt samarbejde.

Vores mål er at vise andre, at EU-modstand giver mening. Indtil vi kommer ud af EU, søger vi at oplyse om konsekvenserne af vores EU-medlemskab, og at gøre, hvad vi kan, for at afbøde de værste skader fra det. Vi fortæller desuden om de mange alternativer til EU og håber, at det kan inspirere flere til at have modet til at sige nej til EU.

Download ‘Politisk program’ som PDF