Fair play for Mumia
Onsdag eftermiddag besøgte MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU og MEP Sabine Lösing fra det tyske Venstreparti den amerikanske ambassade i Bruxelles. Formålet med besøget var at viderebringe en opfordring fra 171 MEPere om en retfærdig rettergang for den afro-amerikanske journalist Mumia Abu-Jamal. Samtidig overbragte de den resolution mod dødsstraf, som EU-parlamentet for nylig vedtog med stort flertal, og som også fremhæver Mumia-sagen.
Sagen om Mumia Abu-Jamal startede den 9. december 1981, hvor han blev arresteret efter at have været involveret i en skudepisode, hvor en hvid politibetjent døde og han selv blev alvorligt såret. Mumia, som på det tidspunkt arbejdede som en prisbelønnet sort journalist, blev efter en kort retssag dømt til døden. Retssagen var præget af en række uregelmæssigheder og præget af en racistisk undertone. Blandt andet udtalte dommeren uofficielt under sagen, at han ”ønsker at se den nigger stegt”.
Siden domsfældelsen har Mumia siddet på dødgangen. I hele denne periode har der været ført en verdensomspændende kampagne for at få sagen genoptaget og gennemført på et mere fair grundlag. Denne kampagne er imidlertid støt på voldsom modstand fra dødsstraftilhængerne i USA og fra den stærke politi-organisation, Fraternal Order of Police.
Netop nu foregår en høring om hvorvidt dødsstraffen over Mumia skal eksekveres eller om den kan omstødes til livsvarigt fængsel. I den forbindelse har Søren Søndergaard medvirket til en række initiativer i EU-parlamentet, bl.a. vedtagelsen af resolutionen mod dødsstraf og underskriftsindsamlingen for Mumia.
Torsdag den 9. december kl.19.30 afholdes en solidaritetsaften for Mumia i Kulturhuset ”Støberiet” på Blågårds Plads 3 i København. Her vil filmen ”In Prison My Whole Life” bliver vist og der vil bl.a. være taler af Trine Christensen fra Amnesty Internationale og Søren Søndergaard. Alle er velkomne.
Læs mere om arrangementet her – klik her
Find arrangementet på facebook og inviter dine venner –
klik her