Fagbevægelsens rolle i Folkebevægelsen mod EU

Hårde år for arbejdstagerrettigheder i verden

De sidste 10 år har været historisk hårde for lønmodtagere og arbejdere over hele verden.

Ifølge ITU’s Global Rights Index – en rapport om overtrædelser af rettigheder for lønmodtagere fordelt på 149 høj- og lavindkomstlande – oplever fagbevægelsen en alarmerende stigning i angreb på ytringsfrihed, ret til organisering og fagforeninger generelt. 2024 ser ikke ud til at blive bedre, tværtimod.

• 87%, eller 9 af 10 lande, krænker eller angriber retten til strejke.
• 79%, eller 4 af 5 lande, krænker retten til kollektive forhandlinger.
• 75%, eller 3 af 4 lande, prøver aktivt at forhindre retten til at etablere eller tilslutte sig fagforeninger.
• 43% af landene begrænser ytrings- og forsamlings­friheden.
• Arbejdere blev anholdt og tilbageholdt i 74 af de 149 lande.

EU/Europa – Sikkert og godt for den danske model og fagbevægelsen?

• 72% af landene i Europa har registrerede krænkelser af strejkeretten.
• 54% har registrerede krænkelser til kollektive forhandlinger.
• 41% krænker retten til at være medlem af en fagforening.
• 6% registrerede vold på ansatte.
• I EU er der 13 millioner registrerede arbejdsløse.
• 95 millioner i EU lever i risiko for fattigdom.

I 1972, da Danmark tilsluttede sig EU, lød det fra toppen af fagbevægelsen og erhvervslivet, at EU aldrig ville få indflydelse på arbejdsmarkedet. Nu er der næsten 1.000 direktiver/love indført, der berører det danske arbejdsmarked. EU’s mindsteløn er bare en af dem.

EU angriber tilkæmpede rettigheder

Taber Danmark til EU-domstolen, og EU’s mindsteløn dermed bliver en realitet, kan det, hvis fagbevægelsen griber det rigtigt an, måske give et løft i EU-modstanden.

Det kunne være anledningen til at rejse et krav om en folkeafstemning om Danmarks fortsatte medlemskab af EU. Eller i det mindste et krav om et nyt forbehold, en reel social protokol, som sikrer lige rettigheder og danske aftaler/overenskomster.

Personligt tror jeg, det er mest realistisk med en dansk udmeldelse, da det indre marked og EU’s ”Grundlov” (den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital) vil sætte en stopper for enhver lov, der beskytter borgerne frem for kapitalens frihed. Derfor er en udmeldelse den eneste sikre vej.

At forlade EU løser ikke alle problemerne. Der vil stadig være angreb på fagbevægelsen, på vores faglige rettigheder og på velfærden. Men melder vi os ud af EU, slipper vi for EU’s direktiver, og vi får dermed mulighed for at påvirke danske politikere og arbejdsgivere. Så kan vi gøre noget ved angrebene, sætte egne krav, få reel indflydelse på retningen og rigtige handlemuligheder.

EU-valget, hva’ nu?

EU-valget herhjemme den 9. juni viste EU-modstandens svaghed og et udemokratisk system.

De mange blanke stemmer (2,1%) og den lave valgdeltagelse på 58,2%, et fald fra sidst, hvor den var 66,1%, fortæller, at mange ikke har haft et parti eller en bevægelse, der talte deres sag. Det indikerer en mistillid til EU-systemet og viser, at EU-modstanden er til stede.

Højredrejningen blev ikke så markant i EU som frygtet. Der var ellers pustet liv i et bål af fremmedfrygt, samtidig med at der, gennem systematisk underminering af faglige rettigheder og udhuling af dagpenge, er forsøgt at gøre arbejdere til andenrangs borgere i eget land.

Valgresultatet er sandsynligvis mere et udtryk for et ønske om mindre EU end et ønske om at trække EU i en arbejderfjendsk retning.

Arbejderpartier og venstrefløj svigtede stort. Det gjorde de ved at gå med på ”EU-sangen”. De taler om oprustning og mere våbenproduktion og arbejder for, at der gennem suverænitetsafgivelser til Bruxelles tilføres mere magt til EU.

Det yderste højre taler nu om velfærd og demokrati. De ”stjæler” rask væk emner, der berører arbejderne og deres dagligdag. Men der er ingen handling bag, de ønsker ikke fremskridt for miljøet, for arbejderne eller velfærden. Højrefløjen eksisterer og opererer for kapitalisternes profit, og til det formål er EU et fantastisk redskab.

Må venstrefløjen og toppen af fagbevægelsen, både herhjemme og i resten af EU, snart vågne af deres Torne­rose­tilstand, tage tornen i den anden hånd og arbejde ud fra det faktum, at det ikke er EU, der er garant for retfærdighed, lighed og velfærd.

Fart på det faglige arbejde

Det kommende år byder på mange opgaver, og vi har brug for dig.

Bladet Faglig EU Debat vil fortsat udkomme. EU’s mindsteløn bliver uhyggeligt aktuel det kommende år. Der skal holdes øje med de problematiske EU-udbudsregler, som skaber usikre arbejdspladser og social dumping.

Vi retter fokus mod ”EU’s kriminelle arbejdsmarked” og det stigende antal af Working Poor, og sammen med den engelske fagbevægelse ser vi nærmere på erfaringerne fra Brexit.

EU er en bombe under det danske arbejdsmarked. De initiativer, der kommer fra de tidligere arbejderpartier og venstrefløjen, er lappeløsninger og ”akut socialhjælp”, der i bedste fald afbøder nogle af de værste konsekvenser af EU’s fri bevægelighed. Men problemets kerne, EU’s konstruktion, rykker det ikke noget ved.

EU skal ud af det danske arbejdsmarked, det er den eneste løsning på den lange bane.

Folkebevægelsen mod EU’s Faglige udvalg glæder sig til at arbejde sammen med dig.

Ses vi til seminaret ”Til kamp mod EU’s kriminelle arbejdsmarked” den 9. november?