EU’s udbudsregler sender gang på gang Danmark helt af sporet
EU-reglerne betyder, at mange offentlige opgaver over en vis størrelse skal sendes i udbud, så private firmaer i hele EU kan byde på dem.
Man tror næsten, at det er løgn, når endnu et stort offentligt infrastrukturprojekt ender med skandaler, forsinkelser, milliardtab og underbetaling.
Eller når endnu en kommune sender velfærdsopgaver i udbud til et privat plejefirma, som lukker kort tid efter og efterlader borgere og ansatte med håret i postkassen.
Men faktisk er der en god grund til, at de offentlige myndigheder handler som de gør: De kan ikke gøre andet. Danmark har nemlig skrevet under på EU’s udbudsdirektiver og implementeret dem i dansk lovgivning.
Det betyder, at alle offentlige opgaver over en vis størrelse skal sendes i udbud, så private firmaer i hele EU kan byde på dem. Og myndighederne må ikke afvise at give udbuddet til et firma bare fordi det eksempelvis har forbindelser til den italienske mafia eller er kendt for systematisk social dumping. De må heller ikke insistere på, at opgaven skal gå til et dansk firma, hvis de for eksempel ønsker at skabe arbejdspladser.
EU-reglerne fungerer ikke ordentligt
“Det har vist sig gang på gang, at reglerne ikke fungerer ordentligt. Når man ikke har mulighed for at fravælge firmaer med rod i forholdene, havner de store byggeprojekter alt for tit hos firmaer, der ikke overholder overenskomsterne eller ligefrem har mafialignende forhold,” siger Claus Westergreen.
Han er formand for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København og medlem af 3F’s hovedbestyrelse.
Udbudsreglerne betyder, at mange store offentlige bygge- og anlægsprojekter de seneste år er havnet i udbud hos private firmaer fra andre EU-lande, som bruger importerede arbejdere fra syd- og østeuropa til at nå deres løfter om billig levering.
Det har ført til talrige sager om underbetaling, overenskomstbrud og farlige arbejdsforhold. Ofte ender projekterne også med at blive mere længerevarende og dyrere end lovet i første omgang.
Mafia-mistænkte firmaer
I EU-parlamentet vækker de mange skandalesager vrede hos Folkebevægelsens parlamentariker Rina Ronja Kari.
“Der går en lige linje fra skandalen om IC4-togene til de mafia-mistænkte firmaer, der nu skal bygge Storstrømsbroen,” mener hun.
“EU’s udbudsregler tvinger os til at lade private firmaer overtage offentlige opgaver, hvis deres bud ser bedst ud, nærmest uanset hvor skumle de firmaer er. Og der er stramme regler for, hvilke krav vi må stille til for eksempel sociale klausuler og miljømæssige hensyn. Det fører til tonsvis af problemer med social dumping og er et virkelig godt eksempel på, hvordan reglerne i EU er skruet sammen for først og fremmest at gavne arbejdsgiverne og ikke arbejdstagerne,” siger hun.
Rina Ronja Kari mener, at Danmark bør ophæve tilslutningen til udbudsdirektivet omgående.
“Det skal ikke være nogle rigide regler fra Bruxelles, der bestemmer, hvem der skal bygge vores broer eller pleje vores ældre. Det skal være noget vi vælger ud fra et hensyn om, hvad der er bedst for samfundet. Desværre kan det blive svært, fordi Danmark er forpligtede til at implementere direktiverne fra EU. Det viser, hvor meget selvbestemmelse, vi egentlig mister,” siger hun.
Fakta: Det siger EU’s udbudsregler
Når offentlige myndigheder indgår aftale om indkøb over et vist beløb, træder EU’s udbudsregler i kraft. De er nedskrevet i EU’s udbudsdirektiver, som i Danmark er implementeret gennem Udbudsloven.
Beløbsgrænsen for, hvornår direktivet træder i kraft, afhænger af, hvilken ydelse og type myndighed, der er tale om.
Reglerne betyder, at myndigheden har pligt til at sende opgaven i EU-udbud. Alle virksomheder, der er registreret i EU, har ret til at deltage i de offentlige udbud.
Myndigheden må ikke forskelsbehandle virksomheder fra andre EU-lande, altså for eksempel ved at foretrække danske virksomheder. Den må heller ikke afvise certifikater og lignende, som er udstedt af andre EU-lande, hvis de medfører garantier på samme niveau som hjemlige dokumenter.
Den offentlige myndighed har så pligt til enten at vælge ud fra kriterierne “laveste pris” eller “økonomisk mest fordelagtige bud”.
Kilder: EU, OAO
Læs mere!
Artiklen her kommer fra nyhedsbrevet Faglig EU-debat, som udkommer den 6. februar. Nyhedsbrevet har denne gang tema om EU’s udbudsregler.
Det kan bestilles gratis på fb@folkebevaegelsen.dk
