EU’s nye sundhedsunion har alvorlige bivirkninger

Utilfredshed med EU’s kriseberedskab, som eksempelvis langsommere udrulning af vaccine, rammer helt op til præsidentens etage oven på EU-Kommissionens bygning i Bruxelles. I et forsøg på at komme i offensiv tyer kommissionsformand Ursula von der Leyen på en velkendt kur: En sundhedsunion, da EU allerede er en monetær union, energiunion, bankunion og meget mere.

Af Morten Harper, analysechef hos Nei til EU og jurist
Artiklen er oprindeligt udgivet af Nei til EU d. 01.03.2021

EU-indblanding i sundhedsvæsnet

EU har begrænset formel myndighed over sundhedspolitikken, men griber ind gennem markedsregler og krav til statsbudgetter. Sundhedsunionen foreskriver mere koordinering på EU-niveau og giver EU-agenturer en stærkere rolle i beredskab og reaktion i krisesituationer, men uden at ændre traktaterne.

EU-Kommissionen foreslog for nylig en beredskabsplan mod nye virusvarianter. Tidligere fremlagde Kommissionen en rapport om sundhedsunionens struktur. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Center for Disease Control (ECDC) får hver især yderligere beføjelser i deres respektive regler, og Kommissionen har foreslået en tredje forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Formålet med sundhedsunionen er at styrke sundhedssikkerhed og beredskab i EU. Det skal være muligt at opdage og håndtere sundhedskriser bedre, og man skal være forberedt på dem. Selvfølgelig er dette et godt formål. Hvordan EU mislykkedes både i starten af ​​coronaudbruddet og nu med vaccinationen, viser et behov for en styrket indsats mod pandemier.

Mere magt til EU

Samtidig er der flere grunde til, at det er problematisk at give EU mere magt over sundhedspolitikken. Når Europa er ramt så hårdt af pandemien med en stor smitteudbredelse og høje dødsfald, er det ikke uden forbindelse til svækkelsen af ​​den offentlige sundhedstjeneste, som EU har bidraget med.

Tænketanken Corporate Europe Observatory (CEO) beskriver i rapporten “Når markedet bliver dræbende”, hvordan privatiseringen af ​​sundhed og pleje har gjort Europa sårbar over for en pandemi. CEO har specialiseret sig i, hvordan pengerige lobbyinteresser former EU-politikken og repræsenterer et sjældent systemkritisk blik fra junglen af ​​tænketanke i Bruxelles.

EU bag sundhedsvæsnets nedskæringer

Nedskæringer i sundhedsbudgetter har ført til underbemanding og reduceret antallet af senge på hospitaler. Fremkomsten af ​​private hospitaler har ført til et fald i intensivafdelinger, fordi de er mindre rentable. CEO-rapporten påpeger endvidere, at private plejehjem har holdt omkostningerne nede med færre ansatte, der ofte er dårligt betalt, har manglende uddannelse, ringe eller ingen sygeløn og har intet andet valg end at tage ulige job flere steder, således hjælper med at sprede virussen.

“EU-ordren om at skære ned på de offentlige udgifter har bidraget til privatiseringen af ​​både ældreomsorg og sundhedssektoren med katastrofale virkninger under COVID-19, især på plejehjem,” står der blandt andet i rapporten.

CEO fremhæver EU’s ledelse af medlemslandenes økonomier gennem Det Europæiske Semester, hvor Kommissionen årligt fremsætter henstillinger til hvert af landene. I perioden 2011-2019 udsendte EU-Kommissionen 107 specifikke henstillinger om sundhed, som Rådet næsten uden ændring godkendte, og 76 af henstillingerne foreskriver reformer for ”omkostningseffektivitet” eller direkte nedskæringer.

Lobbyister presser på for privatisering

CEO skriver, at private sundhedsinteresser er aktive i Bruxelles og arbejder for et indre marked for sundhedstjenester, hvor behandling på private hospitaler er helt dækket i tråd med offentlig behandling. Den europæiske sammenslutning af private hospitaler (UEHP) er eksempelvis repræsenteret i EU-Kommissionens ekspertgruppe om e-sundhed, der fastlægger forudsætningerne for fremtidige EU-regler.

Pandemien har fjernet EU’s krav til budgetbalance og gæld i medlemsstaterne, men både Kommissionen og Rådet er klare på, at dette er midlertidigt. Fordelingen af ​​EU’s Coronafond vil være knyttet til Det Europæiske Semester. Hvis et land ønsker EU-finansiering, skal det leve op til specifikke budgetanbefalinger.

Kravet om maksimalt tre procent af BNP i underskud på statsbudgettet er en ubrugelig handlingsregel for langt størstedelen af ​​EU-landene, der får økonomien i gang igen efter pandemien. Når EU’s økonomiske styringsregler skærpes, vil kravene til nedskæringer i de offentlige udgifter også påvirke sundhedssystemet.

Den nye milliardfond EU4Health yder midler til både medlemsstater og private organisationer til at tackle internationale sundhedstrusler og stille medicin til rådighed. EU4Health vil “styrke sundhedssystemer” og “forbedre tilgængelighed, effektivitet og modstandsdygtighed i sundhedssystemer”. Dette lyder godt, men vigtigheden af ​​en offentlig sundhedstjeneste anerkendes ikke. CEO-rapporten viser, at EU-Kommissionen sidestiller større effektivitet med flere private tilbud.

Mere EU-lovgivning på vej i sundhedsvæsnet

Et kontroversielt forslag fra Kommissionen lyder, at EU-udvalget for Sundhed og Sikkerhed (HSC) skal være i stand til at vedtage foranstaltninger, der straks implementeres i medlemslandene. Udvalget består af repræsentanter fra landenes sundhedsministerier eller direktorater. EU har længe erklæret, at sundhed er en økonomisk virksomhed og underlagt markedsregler. Det såkaldte ”Patientrettighedsdirektiv” indførte stort set frit valg af hospital i EU.

Både den nuværende coronakrise og planerne for sundhedsunionen var på dagsordenen for EU-topmødet torsdag og fredag ​​i sidste måned.