EUs nye bankregler koster dig 4000 kroner
“Ifølge Finansrådet er det hævet over enhver tvivl, at et nyligt fremsat reguleringsudspil fra Basel Komiteen og EU-Kommissionen i den nuværende form vil skabe væsentlige barrierer for bankernes manøvrefrihed, fordi kravene til bankernes kapital ifølge udspillet forøges markant. Konsekvensen vil være en forringelse af bankernes evne til at låne penge ud,” skriver Finansrådet på deres hjemmeside og fortsætter:
“Det er bankerne naturligvis ikke begejstrede for, men det er Finansrådets vurdering, at skaden er endnu større for det omgivende samfund. Konsekvensen af færre udlån er jo nemlig begrænset adgang til kredit for både private og virksomheder, hvilket vil resultere i hæmmet vækst med tabte arbejdspladser til følge. En ond spiral, som ifølge Finansrådet kommer på et højst uheldigt tidspunkt, hvor meget dystre konjunkturer endelig ser ud til at vende.”
Basel Komiteen siger, at bankerne som minimum skal polstre sig med 50 milliarder kronere yderligere. Det mindsker motivationen til at låne penge til virksomheder og menneskerm, vurderer Finansrådet. Samfundsøkonomien vil skrumpe med 20 milliarder kroner, hver eneste dansker vil miste 4.000 kroner og 40.000 vil blive arbejdsløse, skriver Berlingske Tidende i dag på baggrund af Finansrådets høringssvar omkring EUs forslag til nye bankregler.
– Det er imidlertid vigtigt, at der findes den rette balance, således at det på den ene side sikres, at den finansielle stabilitet ikke trues, men samtidig skal det sikres, at der ikke reguleres så stramt, at bankerne kvæles, udtaler vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen på rådets hjemmesie og fortsætter:
– Selv om stramningerne inden for enkeltområder kan synes rimelige og fornuftige, er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan den enkelte stramning spiller sammen med al den anden regulering, der er undervejs. Sagen er jo, at der er en byge af regulering undervejs. I øjeblikket har vi kendskab til flere end 100 konkrete forslag til ny, international regulering. Hvis tøjlerne strammes for hårdt på for mange områder, får det alvorlige konsekvenser for bankernes evne til at agere.
Læs mere…
Finansrådet: “For stram regulering vil skade væksten” – klik her!
Berlingske Tidende: “Nye bankregler koster 4.000 kr. pr. dansker” – klik her!