EU’s landbrugspolitik: Gammelt vin på gamle flasker

EU forpasser muligheden for omstilling

Af Ditte Staun, medlem af landsledelsen, Folkebevægelsen mod EU og Karen Sunds, nationaløkonom og uddannet landbruger

Efter ”klimavalg” kommer EU-kommissionen

Efter et EU-parlamentsvalg i 2019 med klima som det helt store tema, og eftersom landbruget står for en stor del af både CO2-udledningen og anden forurening, kunne man måske have forventet et grønt – eller i hvert fald grønnere – forslag fra EU-kommissionen til de kommende års landbrugspolitik for Den Europæiske Union. Ligesom man efter årtiers kritik af den både dyre, besværlige og ensrettende landbrugsstøtte, med rette kunne forvente et forslag, der gjorde ordningerne billigere for skatteyderne, enklere for landbrugerne og mere fleksibel og tilpasset de enkelte lande og landdistrikters forhold. Men nej.

Opgøret udebliver

Der tegner sig et billede af, at opgøret med den fælles (forældede) landbrugspolitik udebliver. Den såkaldte CAP (Common Agricultural Policy) sluger næsten en tredjedel af EU’s samlede budget, belønner intensivt landbrug på store bedrifter og understøtter koncentrationen af jord på få hænder. Det ville ellers kunne gøre en kæmpe forskel for mennesker, dyr, flora, fauna – og klima, hvis de knap 265 mia. euro, der forhandles om, blev brugt til en helt nødvendig omstilling. Vi taler jo trods alt om fremtidens arealforvaltning og om næsten (ufattelige) 2.000 mia. kroner

Søjlerne består

Men nej, der bliver ikke ændret på EU-landbrugsstøttens udformning: Opdelingen i direkte støtte, søjle 1, og søjle 2, der gives til særlige formål, f.eks. udvikling af landdistrikter mv., fortsætter. Langt de fleste penge ligger i søjle 1 – også i fremtiden – på trods af, at det har været det store kritikpunkt i årevis, fordi den direkte landbrugsstøttes favoriserer de store brug efter devisen: Jo flere hektar, jo mere støtte….

Et lille grønt – men løst – tiltag

Der er to nye tiltag at få øje på. Det ene er, at der er åbnet for, at det enkelte medlemsland kan lægge op til 20% af den direkte støtte over i de såkaldte ”eco-scemes”. Men der er dels tale om ét-årige aftaler, dels er disse ”særlige grønne aftaler” noget løse i kanten, skal indfases over lang tid – og hvis et land ikke kan finde nogle grønne projekter, så man lade undlade…

Danmarks fodaftryk – en lille detalje

Det andet tiltag kommer fra den danske landbrugsminister, Mogens Jensen. Han har fået med i forliget, at man ikke længere skal kunne straffes og fratages hektarstøtten, hvis man f.eks. ikke har fået slået græs eller, der et vådområde på en mark. En lille sejr for landbrugernes retssikkerhed, men en detalje i det store billede.

#VoteThisCAPDown

Alt i alt tegner sig et billede af en EU-landbrugsstøtte, som foruden at være bestemt af EU, også er skåret over samme læst. Den grønne gruppe i EU-parlamentet vendte sig da også helt forventeligt mod EU-kommissionens forslag under hashtagget #VoteThisCAPDown, dog stemte kun 24 % for en afvisning, og EU-parlamentet diskuterer nu kun justeringer. Grønne NGO’er havde ellers skruet helt op for retorikken og alvorsordene: Birdlife Europa kaldte forslaget for dødskysset, og Greenpeace mener, at EU-parlamentet underskriver en dødsdom over mindre landbrug og naturen. WWF Europa advarer om, at forslaget minimerer basale betingelser ift. miljø knyttet til EU-landbrugsstøtte, mens Friends of the Earth Europa har beskrevet sidste uge som en historisk dårlig uge for landbrugets fremtid. Men nej, der blev ikke lyttet.

Det forventes, at den fælles landbrugspolitik for 2021-2027 bliver vedtaget i starten af næste år.