Europa har brug for et bedre SF
I dag forventes omkring 400 delegerede at møde op til landsmøde i Socialistisk Folkeparti, der finder sted i Kolding. Nyhedsportalen Altinget.dk vurderer, at Villy Søvndal og partiets øverste ledelse vil forsøge at fjerne enhver EU-kritik fra partiets politiske grundlag under landsmødet.
“Der er ikke antydning af EU-skepsis i det nye partiprogram. Nærhedsprincippet er helt forsvundet. Problemer med demokratisk underskud, bureaukrati og pamperi nævnes ikke med et ord,” siger Altingets politiske analytiker Erik Holstein, der har et indgående kendskab til SF.
– Det er ikke det, befolkningerne i EU-landene har brug for. Tværtimod viser alle meningsmålinger, at der er en udbredt og voksende kritik og modstand mod mere EU-integration og unionsstat i selv de store EU-lande. For eksempel er euro-traktaten ”“ EU’s såkaldte finanspagt ”“ ikke på befolkningernes ønskeliste. Tværtimod mødes dens konsekvenser med store massedemonstrationer, og den europæiske fagbevægelse vender ryggen til hvad der betegnes som en borgerlig nedskæringstraktat, udtaler Jørgen Grøn, som talsperson for Folkebevægelsen mod EU og mangeårigt medlem af SF.
– SFs søsterpartier i blandt andet Sverige, Norge og Island tager afstand til traktaten. Socialdemokraterne i for eksempel Sverige, Tyskland og Holland er meget kritiske. Og i Frankrig kræver den socialdemokratiske præsidentkandidat ligefrem genforhandling af traktaten. Når nu meningsmålinger viser, at et stort flertal i befolkningen vil spørges om euro-traktaten og SF samtidigt går tilbage i meningsmålinger, så kan jeg kun foreslå landsmødet at lytte til folket og kræve traktat-afstemning. Det vil gavne ikke kun partiets opbakning, men også befolkningerne i Europa.
Læs mere på bl.a. Altinget.dk/eu
Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Jørgen Grøn, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 98 62 18 14/ e-mail: jg@sjostrup.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40