Eurokrisen fortsætter
Grækenland, Portugal og Irland har indtil videre modtaget hjælpepakker, men hvad sker der, hvis Spanien og Italien får brug for hjælp? Indtil videre har de resterende medlemslande og IMF været redningsparate, men spørgsmålet er, om det stadig er tilfældet, hvis eurozonens tredje- og fjerdestørste økonomier, Italien og Spanien, falder. Vil medlemslandene i så fald være villige og i stand til endnu engang at komme de nødstedte økonomier til undsætning? Og endnu vigtigere – hvor længe vil Tyskland være indstillet på at betale for de store redningspakker?
Tyskland har indtil videre finansieret over en fjerdedel
af udgifterne for redningspakkerne, men noget kunne tyde på, at den tyske betalingsvilje er ved at slippe op. En spørgeundersøgelse
foretaget for den tyske avis Bild viser, at 49 % af tyskerne ville foretrække at få D-marken tilbage, mens kun 41 % ønsker at beholde euroen. Den dalende opbakning til euroen hænger sammen med en udbredt frustration over at se, de tyske skatteindtægter gå til at hjælpe de gældsplagede eurolande. Samtidig kommer resultatet af tre retssager onsdag, som omhandler lovligheden af hjælpepakkerne til Grækenland, Portugal og Irland. Sagsanlægget går på, at hjælpepakkerne var ulovlige, idet de ikke blev debatteret i Bundestagen, det tyske parlament. Også indenrigspolitisk begynder krisen at kredse for Merkel. I det netop overståede valg i Merkels egen hjemstat, Mecklenburg-Western Pomerenia, led Merkels (CDU) et stort nederlag til det socialdemokratiske SPD, bl.a. pga. utilfredshed med Merkels håndtering af eurokrisen og de gennemførte redningspakker.
Spørgsmålet er derfor, hvor langt den politiske redningsvilje strækker sig i Tyskland, og om euroen overhoved har en chance for at overleve krisen. Den Europæiske Centralbanks præsident, Jean-Claude Trichet, er fortsat optimist på euroens vegne, mens flere prominente økonomer er begyndt at tvivle, som Søren bl.a. beskriver i denne blog .
Oskar Lund Rasmussen