I den hollandske by Antwerpen mødtes i februar sidste år 73 ledere fra de største europæiske virksomheder for at skrive en ønskeseddel til EU-Kommissionen.
I den såkaldte Antwerpen-deklaration gav de udtryk for behovet for en handlingsplan til styrkelse af industrien. Handlingsplanen skulle føre til afskaffelse af unødig kompleksitet og overdreven rapportering gennem udvikling af et såkaldt Omnibus-forslag til korrigering af al eksisterende EU-lovgivning.
Efter erhvervsledernes opfattelse skulle et sådant tiltag til deregulering være det første skridt for den nye EU-Kommission, der efter EU-parlamentsvalget skulle tiltræde i løbet af efteråret. Og dette ønske om en omfattende gennemgang af de mange EU-regelsæt er nu ved at blive opfyldt.
Ifølge mediet Politico har EU-Kommissionen som første skridt i en Omnibus-pakke taget fat på en forenkling af to direktiver. Det er dels direktivet om rapportering af bæredygtighed fra 2023 og dels direktivet om bæredygtig adfærd fra 2024, som pålægger virksomheder at sikre såvel miljø som menneskerettigheder i hele forsyningskæden.
Kommissionen lægger i sit forslag op til, at virksomheder med under 1000 ansatte undtages fra rapportering. Det vil ifølge Børsen betyde, at 2000 danske virksomheder fritages for rapportering, så kun 130-150 af landets største virksomheder er forpligtet til at rapportere. Derudover lægges op til otte ændringer, der vil indskrænke virksomhedernes forpligtelser til kun at gælde for de direkte leverandører og ikke leverandører længere ude i kæden. I Omnibus-pakken forventes tillige at indgå lempelser i afgifterne på CO2-udledninger.
Børsen skriver også, at udover Kommissionens eget forslag er der også fra flere af EU-landenes regeringer til lempelse af rapporteringskravene. Fra Danmark har erhvervsminister Morten Bødskov anbefalet at udskyde implementeringen af kravene i to år.
“Dette er ikke regelforenkling, men ren deregulering”, lyder kommentaren til forslaget fra Maria van der Heide fra NGO´en ShareAction. Hun peger på, at regelændringerne gennemføres med rekordfart og bag lukkede døre. Fra Amnesty lyder også kritik af, at en gennemførelse af forslaget vil gå ud over menneskerettighederne.
Forslagene til forenkling af de to direktiver er en udmøntning af tankerne i EU´s konkurrenceevnekompas, der med afsæt i Draghi-rapporten fra september doserer deregulering som ét af midlerne til styrkelse af den svigtende europæiske konkurrenceevne. Al nuværende og kommende EU-lovgivning skal nøje vurderes med henblik på at fjerne eller lempe regler, der opfattes som byrder for virksomhederne.
EU´s planer om en bølge af deregulering vækker bekymring i mange kredse. I et fællesopråb fra 270 faglige organisationer og miljø- og klimaorganisationer lyder en kraftig advarsel imod konkurrenceevnekompasset, der efter organisationernes opfattelse ikke styrker virksomhedernes konkurrenceevne. “De udfordringer, som visse brancher står overfor, skyldes ikke overdreven regulering, men snarere regeringers og virksomheders manglende evne til at planlægge, investere og tilpasse sig de nødvendige omstillinger”, hedder det blandt andet i det fælles opråb.
Artiklen er finansieret med støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.