EU vil have flere muskler til at gennemføre reformer

EU’s årlige nedskæringsøvelse, Det Europæiske Semester, er netop blevet kickstartet med EU-parlamentets behandling af vækstforudsigelserne for 2016.

Selvom EU endnu ikke har lanceret sin egentlige vækstprognose for 2016, så tyder alt på, at 2016 bliver endnu et år med marginal vækst, fortsat massearbejdsløshed – særligt blandt de unge – og stigende fattigdom.

Det Europæiske Semesteret blev indført i lyset af finanskrisen og har givet Kommissionen ansvar for den økonomiske genopretning ved at koordinere – og til en hvis grad detailstyre – medlemslandendes budgetter og finanslove. Det Europæiske Semester er dermed blevet et vigtigt redskab til at gennemføre EU’s sparepolitik.

Flere eksperter har dog peget på, at Det Europæiske Semester er endt med at blive en fiasko. Faktum er, at de europæiske økonomier fortsat befinder sig i endeløs stagnation. Sammenlignet med for eksempel den amerikanske økonomi, så bevæger EU’s økonomiske genopretning sig i sneglefart.

Et synspunkt er, at Det Europæiske Semesters sparepolitik er selve årsagen til stagnationen. Derfor bør semesteret helt og aldeles smides i skraldespanden.

Andre eksperter peger på, at problemet ikke er Det Europæiske Semester i sig selv. Problemet er, at medlemslandene kun halvhjertet gør, hvad der bliver sagt af EU.

Ifølge forfatterne bag rapporterne ‘Politikkoordinering i Eurozonen under det europæiske semester’, som for nylig blev præsenteret i EU-parlamentet, så er problemet, at de enkelte medlemslande ikke gennemfører de økonomiske reformer, som hvert år foreskrives af Det Europæiske Semester.

Særligt de landespecifikke henstillinger får kritik i rapporterne, da de i ringere og ringere grad faktisk implementeres i medlemslandende. Således blev kun 6,4 % helt, eller næsten helt gennemført i 2014.

Problemet er altså ikke, at EU fører den forkerte politik, men at medlemslandene ikke kan finde ud af at overholde den.

Derfor har Kommissionen for nylig løftet sløret for en reform af Det Europæiske Semester, som dels sigter efter at uddybe den økonomiske integration. Og dels ønsker EU flere muskler til at sikre, at medlemslandene gennemfører de årlige reformer.

Meget tyder på, at en sådan reform vil resultere i traktatændringer, som stadfæster EU’s magt til at diktere medlemslandenes finanspolitik.