EU varsler ny over-statslig retsinstans
Anklagemyndigheden skal efter sigende fokusere på beskyttelse af unionens økonomiske interesser.
Den Europæiske Kommission har talt varmt for oprettelsen af en fælleseuropæisk offentlig anklagemyndighed, hvilket muliggøres i Lissabon-traktaten. Ifølge traktaten vil en sådan myndighed skulle arbejde tæt sammen med EU’s politienhed, Europol.
Blandt andre Storbritannien har udtrykt højlydt skepsis over for en mulig oprettelse af en fælles EU-anklagemyndighed. Den britiske regering har senest meldt ud, at man ikke ønsker at deltage i et sådant samarbejde på europæisk plan.
Planerne for etableringen af en offentlig anklagemyndighed i EU-regi, diskuteres i disse dage ved en EU-konference i Vilnius.