EU-udspil: Finanspagten gøres til lov og ny EU-finansminister

EU-kommissionen har i dag præsenteret et nyt økonomisk udspil, som vil give en fælles finansminister for eurozonen og indskrive Finanspagten i EU’s love. MEP Rina Ronja Kari udtrykker bekymring for forslagets voldsomme harmoniseringer og for, at Danmark bindes til Finanspagten.

EU-kommissionen har onsdag 6. december præsenteret en omfattende pakke, der skal give øget økonomisk harmonisering inden for EU og den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).

Pakken indeholder en køreplan, der skal vise vejen til en meget dybere harmonisering på det økonomiske område.

Finanspagten skal gøres til lov

Ifølge Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, vil Kommissionens udspil indebære en række betydelige konsekvenser for Danmark, hvis det bliver gennemført. Dette gælder ikke mindst intentionerne om at ændre ved Finanspagten.

Finanspagten er obligatorisk for alle 19 euro-lande, og den forpligter dem til at begrænse det strukturelle underskud på de offentlige finanser til 0,5 procent.

“EU-Kommissionen vil have, at Finanspagten skal indskrives i EU’s love frem for at være en separat traktat, som den er nu. Danmark er med i Finanspagten, men vi har mulighed for at træde ud igen. I tilfælde af at pakken vedtages, så vil dette ændre sig. Hvis en dansk regering siger ja til, at Danmark skal deltage i den nye lovgivning, så kan vi ikke længere træde ud, med mindre vi forlader EU helt. Derfor repræsenterer det en væsentlig forandring på vores forhold,” siger Rina Ronja Kari.

Danmark har frivilligt tilsluttet sig Finanspagten, da et flertal i Folketinget stemte for at blive en del af den i 2012. Danmark har dog muligheden for at træde ud af Finanspagten på grund af de nationale forbehold, som fulgte efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992. Denne mulighed vil forsvinde, hvis Finanspagten bliver en del af EU-traktaten.

Ifølge Kommissionens udspil er det hensigten, at Finanspagten skal gøres til lov allerede i starten af 2018.

EU finansminister

Et andet centralt punkt i pakken er, at Kommissionen ønsker at få en EU-finansminister, der især skal repræsentere EU eksternt og samtidig sikre gennemførelse af reformer og henstillinger i medlemslandene.

Hvis dette initiativ gennemføres, vil det kunne medføre at eurozone-landene vil få frataget mere af deres finansielle selvstyre.

EU-kommissionen har desuden lagt op til, at formanden for euro-gruppen også skal gøres til kommissær, selvom kritikere mener, at det kan medføre en sammenblanding af interesser.

Ifølge Kommissionens køreplan, så skal den eurolandenes redningsfond (den europæiske stabilitetsmekanisme, ESM) forvandles til en europæisk valutafond (EMF) allerede fra 2019 eller 2020.

Denne fond er i dag mellemstatslig, og den blev skabt af eurolandene i 2012, og udgjorde en del af EU’s system, der angiveligt skulle give mulighed for, at man kunne reagere hurtigere og med mere selvstændighed i krisesituationer. Kommissionen ønsker også, at den nye europæiske valutafond i yderste konsekvens skal kunne gribe ind i finanskriser som en del af bankunionens sikkerhedsnet.

Strukturelle reformer og nedskæringer

EU-Kommissionen lægger desuden op til en række strukturelle reformer. Men ifølge Kari er der også god grund til at være kritisk over for denne del af udspillet.

“EU skal ’hjælpe’ eller rettere styre medlemslandenes strukturelle reformer yderligere. Man må huske på, at strukturelle reformer i EU ofte har handlet om nedskæringer af offentlige udgifter, som tidligere har medført forringelser af kontanthjælp, dagpenge, pensionsordninger og lignende. Kommissionen vil også i højere grad sammenkæde EU-tilskud til medlemslandene med krav om, at de leverer disse reformer,” siger Rina Ronja Kari.

Danmark skal betale til eurozonen

EU-kommissionen ønsker heller ikke længere at have et særskilt eurozone-budget, fordi Kommissionen ikke mener, at det fremover vil giver mening at skelne mellem eurolande og ikke-eurolande.

“Ifølge Jean-Claude Juncker og EU-kommissionen så er det meningen, at samtlige EU-lande – med med undtagelse af Danmark – skal indføre Euroen, lige så snart de er i stand til det. Men ved at gøre eurozone-budgettet og EU-budgettet til den samme størrelse, så vil Danmark også komme til at betale til eurozone-projektet, selvom vi stemte nej til euroen i år 2000,” siger Rina Ronja Kari.

Generelt er Kari meget betænkelig ved de perspektiver, der tegner sig, hvis EU-kommissionens udspil bliver gennemført.

“Der er i sandhed tale om at tage voldsomme skridt mod markant mere harmonisering på det økonomiske område. Samtidig vil EU-kommissionen også fortsætte den nedskæringslinje, som koster borgerne og velfærden så hårdt. Men til gengæld tyder intet på, at Juncker har nogen planer om at lytte til borgerne!,” siger hun.

 

(Opdateret 07.12.2017 08:40)