EU ud af faglige konflikter
MEP Morten Messerschmidt har henvendt sig til EU-Kommissionen for at få EU til at stoppe 3Fs fuldt lovlige faglige blokade mod Restaurant Vejlegården. Baggrunden for konflikten er, at restauranten har brudt sin overenskomst med 3F til fordel for en overenskomst med Kristelig Fagforening, som 3F betegner som en dumpingoverenskomst. Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har foreslået en lov mod den slags konflikter, og nu har MEP Morten Messerschmidt henvendt sig til EU-Kommissionen for at få EU til at gribe ind og stoppe konflikten, fremgår det af pressen.
– Jeg vil på det kraftigste opfordre EU-kommissionen til at holde fingrene langt væk fra konflikten på Vejlegården. Den slags konflikter skal afgøres af parterne i Danmark, lyder meldingen fra Søren Søndergaard, der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
– Jeg er i øvrigt forundret over Morten Messerschmidts pludselige forkærlighed for EU-indblanding ”“ især når selv de danske arbejdsgivere i restaurationsbranchen ikke vil have EU på menuen, men foretrækker at bevare den danske arbejdsmarkedsmodel.
– Vi skal have EU ud af ”“ og ikke mere ind i ”“ faglige konflikter i Danmark, fastslår Søren Søndergaard.
3F markerer sin blokade med en demonstration ved Restaurant Vejlegården hver onsdag kl. 11.30-13.30.
Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40