EU truer havnene for tredje gang

Kommissionen tabte to slagt om liberalisering med direktivforslag. Nu forsøger de, at få det gennemført ad bagvejen i bl.a. Portugal, Grækenland og Polen, vurderer Ole Nors Nielsen

Af Ib Roslund

I slutningen af september varslede EU’s transportkommissær Siim Kallas varslede et nyt direktiv for liberalisering og øget konkurrence mellem forskellige ydelser og funktioner i EUs havne. Det gjorde han på en havnekonference i Bruxelles arrangeret af Kommissionen, hvor EUs rederiforeninger tog godt imod det.
Det er tredje gang EU-Kommissionen sætter et havnedirektiv på dagsordenen. De to tidligere forsøg blev afvist af et flertal i EU-parlamentet efter hård og langvarig kamp fra de europæiske havnearbejderes side. Kernen i EU’s to forsøg på at få vedtaget et havnedirektiv gik ud på, at alle skulle have lov til at byde på arbejde i EU-landenes havne, og at arbejdsgiverne frit skulle kunne vælge det billigste tilbud. Det truede både og arbejdsforhold og sikkerheden på havnene. Og det blev kaldt ”selvservisering”, da det gav mulighed for at skibe med lavtlønnet og uuddannet arbejdskraft på skibene kunne få lov til at laste og losse varer i havnene.
Havnearbejderen Ole Nors Nielsen, som er næstformand i 3F Transport i Aalborg, var aktiv i kampen mod de to tidligere direktiver. Han kender godt til det tredje forslag. Men det er ikke det, der bekymrer ham mest. Problemet for de europæiske havnearbejdere er, at EU forsøger at gennemføre angrebet ad bagvejen. Den portugisiske regering har planer om at gennemføre en privatisering af havnene og en liberalisering af reglerne for at udføre havnearbejde.

Bestilt arbejde
”Det er bestil arbejde. Bestilt arbejde af EU”, siger Ole Nors Nielsen i Arbejderen efter en transportarbejderkonference i Casablanca, Marokko.
” De vil have, at det skal være frit for alle at tilbyde at udføre havnearbejde. På den måde forsøger de at komme af med de overenskomster, som de stærke havnearbejdere har vundet”.
I Grækenland er der allerede skabt det, som organiserede havnearbejdere kalder “bekvemmelighedshavne”. Her “løber underbetalte kinesere rundt” og laver de græske havnearbejderes arbejde, fortæller Ole Nors.
”Ja, Mærsk har også sådan en havn, hvor de faglige rettigheder er suspenderet, i Gdansk i Polen”, kan Nors fortælle.
Nu prøver de i Portugal, og de belgiske havnearbejdere forudser, at de bliver det næste land, hvor regeringen slår til med liberaliseringer af samme type.
På et tidspunkt bliver det udbredt i EU, og så kan EU-kommissionen måske blot standardisere et regelsæt, der ligger op ad deres oprindelige ønsker om at åbne for løndumping, vurderer Ole Nors Nielsen.
”Portugal kan betragtes som et laboratorium for EU’s havnepolitik. De ting, som Portugals regering vil gennemføre svarer helt til det, som vi kan forvente i hele Europa. Vi har set det hele før i havnepakke et og to. Vi afviste det dengang, og vi vil afvise det igen”, siger Terje Samuelsen, som er formand for havnearbejderne under Det Europæiske Transportarbejderforbund