EU-topmøde: EU-bureaukrater strejker mod nedskæringer
Fagforeningen for de ansatte i EU-institutionerne ‘Union Syndicale Fédérale’ opfordrede den 21. november sine medlemmer til at strejke i protest mod medlemslandenes krav om et mindre EU-budget.
Opfordringen kommer forud for EU-topmødet torsdag og fredag, hvor EU’s stats- og regeringsledere skal forsøge at blive enige om EU’s budget for 2014-2020.
Det er et topmøde, hvor der forventes, at blive taget store sværdslag. Det drejer sig om forskellige landes rabatordninger på hvor meget, de hver især skal indbetale til EU-budgettet – for eksempel truer den danske regering med at nedlægge veto under forhandlingerne, hvis ikke Danmark for en rabat på 1 milliard kroner.
Vækst i EU-budget
En anden kontrovers går på EU-budgettets størrelse, hvor Kommissionen oprindeligt havde foreslået et budget på 7.643 milliarder kroner. Det har mange medlemslande modsat sig.
For hvorfor skal EU’s udgiftsniveau stige med fem procent, når EU samtidig kræver nedskæringer på medlemslandenes budgetter? Til sammenligning er væksten i det offentlige forbrug kun på 0,1 procent i den danske finanslov for 2013.
Derfor har Rådets formand, Van Rompuy, nu fremlagt et forslag, som barberer budgettet med knap 600 milliarder kroner.
Nægter nedskæringer
I en skriftlig protest fra Union Syndicale Fédérale skældes der hårdt ud på medlemslandenes og Rådets krav om nedskæringer på EU-budgettet:
“No to the proposal of a Financial Framework that consolidates austerity and destroys the European project”, lyder det i protesten.
Mon vi så kan regne med støtte fra EU’s embedsmænd, når det gælder kampen mod de offentlige nedskæringer i medlemslandene, som er dikteret af EU?
Læs mere hos Den Europæiske Fagforening for Offentligt Ansatte (EPSU), som i øvrigt støtter strejken.