EU støtter fortsat pseudo-demokrati i Marokko

Marokko har siden landet opnåede uafhængighed i 1956 været styret af landets kongehus. Fra uafhængigheden til 1999 var det Hassan II, der bl.a. invaderede Vestsahara, og siden 1999 har det været hans søn Mohammad VI, som har styret landet. Marokko har ganske vist haft et folkevalgt parlament, men parlamentet har reelt set ikke haft nogen magt. I kølvandet på de marokkanske protester i februar og marts, samt alt hvad der i øvrigt er sket i Nordafrika og mellemøsten, lovede Mohammad derfor politiske reformer, for at imødekomme befolkningens demokratikrav.

Reformerne blev lanceret på en af de tre statsstyrede tv-kanaler i fredags og indholdet var til stor ærgrelse for den spirende marokkanske demokratibevægelse og befolkningen i det besatte Vestsahara.
Reformerne ser ud til at være mere af det samme pseudo-demokrati, som har kendetegnet landet indtil nu. Selv om Mohammad VI nu skal vælge en statsminister fra parlamentets førende parti, som under overvågning fra kongen vil have kontrol over indenrigspolitikken, fastlægger kongen fortsat suverænt udenrigs-, forsvars og religions-politikken. Desuden kan kongen fortsat gennemføre dekreter uden om regeringen.

For marokkanske demokrati-demonstranter og de undertrykte Saharawi’er i det besatte Vestsahara [(se “Fiskeriaftale mellem EU og Marokko er ikke til gavn for nogen
“),->https://folkebevaegelsen.dk/spip.php?3614&var_recherche=saharawi] er EU’s støtte til det marokkanske kongedømme et klart signal om, at EU ikke har ændret holdning til Marokko efter det arabiske forår.
EU’s politik er fortsat styret af økonomiske interesser – stabil adgang for EU’s virksomheder til fosfater, olie og fiskerimuligheder. Så længe kongedømmet kan sikre dette, er der ikke set signaler til at EU presser på for reelle demokratireformer.