Mens store dele af Centraleuropa druknede i vand som følge af klimaforandringerne, besluttede EU at udskyde et ellers besluttet klimatiltag. En ny lov mod global skovrydning skulle være trådt i kraft ved årsskiftet, men skal nu først træde i kraft i 2026 efter pres fra en række landbrugs- og erhvervsorganisationer.
Ifølge de nye regler ville det blive ulovligt at sælge kaffe, kakao, palmeolie, soja og lignende produkter i EU, hvis de var dyrket i områder, hvor der foretages skovrydning, som både er klimabelastende og går ud over biodiversiteten. Modstanden fra landbrug og erhvervsliv samt en række brancheorganisationer støttet af den konservative gruppe i EU-parlamentet, EPP, er baseret på en kritik af, at reglerne er for bureaukratiske. Den konservative gruppes landbrugsordfører betegnede reglerne som et ”bureaukratisk monster”, der ”truer forsyningen af dyrefoder og handelen med mange forbrugsvarer”.
EU-Kommissionen har valgt at rette ind efter protesterne. Udskydelsen skal godkendes af EU-parlamentet og Ministerrådet, men med en overvægt af borgerlige politikere i parlamentet og i medlemsstaternes regeringer, vil der formodentlig være et flertal for udskydelsen. Og det bliver nok ikke første gang, at der slækkes på klima- og miljøkrav.
Ny kommissær for klima
Ganske vist er den spanske socialdemokrat Teresa Ribera blevet udnævnt til næstkommanderende i EU-Kommissionen med ansvar for ”en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling”, hvilket i høj grad omfatter grøn omstilling. Hun har tidligere beklædt posten som klimaminister i Spanien, hvor hun stod i spidsen for lukning af landets kulindustri og udfasning af atomkraft. Hun er kendt for både i hjemlandet, i EU og ved klimatopmøder at stå for en markant grøn profil og bedømmes til at være en dygtig forhandler.
Vigtige samarbejdspartnere i EU-Kommissionen for Ribera bliver bliver danske Dan Jørgensen på energiområdet, hollandske Wopke Hoekstra på klimaområdet og franske Stéphane Séjourné på industriområdet alle vigtige samarbejdspartnere for Teresa Ribera. Det kan opfattes som et stærkt team, hvor de fire på hvert sit område kan løfte den grønne opstilling og sammen opnå resultater.
Udfordringen er dog, at samarbejdet kræver en klar arbejdsdeling og en god koordinering samt vilje og evne til at opnå enighed. Når det ikke lykkes, havner beslutninger på bordet hos den konservative kommissionsformand Ursala von der Leyen, der trods pæne hensigtserklæringer om grøn omstilling er nølende, når det gælder handling på feltet.
En kritik som også i foråret blev rejst af Ribera, der i et interview i mediet Politico i maj anklagede von der Leyen og den konservative gruppe for at ”forsinke den grønne omstilling”. Der er ingen tid at spilde, lød det fra Ribera, som også beskyldte von der Leyen og de konservative for at være for eftergivende over for højrefløjen, der vil bremse den grønne omstilling.
Bondeoprør udvander miljølovgivning
Under indtryk af det europæiske bondeoprør og højrepartiernes fremmarch begyndte von der Leyen da også før valget til EU-parlamentet at trække i land på forskellige tiltag, der skulle fremme grøn omstilling og bæredygtighed. Det er der flere eksempler på.
Det såkaldte SUR-forslag om reduktion af sprøjtemidler har været under behandling siden 2022, men er blevet afvist af EU-parlamentet og har heller ikke fået tilstrækkelig opbakning i Ministerrådet. Ved det daværende parlamentets behandling blev forslaget ved højrefløjens indsats så udvandet, at venstrefløjen ikke ville stemme for det. I en tale i EU-parlamentet betegnede EU-Kommissionens formand Ursuala von der Leyen vanskelighederne med at sikre fremdrift for SUR-forslaget som ”et symbol på polarisering”.
Derfor lagde hun op til yderligere dialog med landbruget og andre aktører for at få udarbejdet et forslag, der er ”modnet noget mere”. En sådan modningsproces vil dog næppe gøre det nemmere at få vedtaget skærpede regler om brug af pesticider i det nyvalgte parlament, hvor modstanderne af skærpede miljø- og klimakrav er blevet styrket. Ikke blot i form af den yderste højrefløjs fremgang, men også i den konservative gruppe, EPP.
Von der Leyen fremlagde sidste år et forslag om at forbyde salget af forbrændingsmotorer fra 2035, men det ønske blev fjernet fra den konservative gruppes valgprogram til EU-valget i juni. Også bilindustrien er imod forslaget og presser på for at nedsætte tempoet i udfasningen af benzin- og dieselbiler. Ikke mindst den store tyske bilindustri med VW i spidsen, der er hårdt presset af konkurrence fra kinesiske bilproducenter både på hjemmemarkedet og det kinesiske marked, kæmper for en udsættelse. Ekstra ammunition i kampen har bilindustrien fået med den såkaldte Draghi-rapport om EU´s svigtende konkurrenceevne i forhold til især Kina og USA.
Et varsel om hvor det bærer hen med krav til landbruget kan også læses ud af EU-Kommissionens bud på vejen frem for Europas grønne omstilling på vejen henimod klimaneutralitet i 2050 med et delmål om en 90 procent reduktion af CO2-udledninger i 2040. Ved præsentationen i februar af udspillet var der ingen specifikke referencer til restriktioner for landbruget. Et reduktionsmål for landbruget på 30 procent i forhold til CO2-niveauet i 2015 var ifølge en artikel bragt i februar i Politico fjernet fra udspillet. Det indeholdt blot generelle vendinger om, at landbruget spiller en rolle i den grønne omstilling, hvorfor der skal gennemføres en ”strategisk dialog om fremtidens landbrug og fødevareproduktion”.
Fokus flyttes fra klima til oprustning
Udover stærke lobbygruppers pression for at udvande og udskyde klimatiltag har miljø- og klimaindsatsen også mistet fokus og tegner til at stå i skyggen af den omfattende oprustning som led i EU´s nye forsvars- og sikkerhedspolitik, hvor flere ressourcer skal bruges på at udvikle våbenindustrien. Det signaleres også ved udnævnelsen af nye kommissærer.
Den liberale politiker Kaja Kallas fra Estland er udnævnt til ledende næstformand og chef for EU´s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Med en mor og mormor, der i Sovjettiden blev deporteret til Sibirien, er hun kendt for at nære en dyb mistillid til Rusland og var hurtig til at beskrive den russiske invasion af Ukraine som et angreb på hele Europa. Kritikere frygter ifølge Altinget, at hun vil stå for en hård linje over for Rusland og vil fokusere alt for ensidigt herpå.
Konservative Andrius Kubilius fra Litauen med baggrund i landets uafhængighedsbevægelse er udnævnt til kommissær for forsvars- og rumpolitik. Blandt hans opgaver er at udarbejde en hvidbog over EU´s fremtidige forsvarspolitik. Han er stærkt kritisk over for Rusland og ifølge Altinget meget stejl og uforsonlig over for nabolandet. Den ligeledes konservative Henna Virkkunen fra Finland skal som ledende næstformand stå for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati og har også en stærkt kritisk holdning til Rusland.
Disse oprustningsorienterede kommissærer vil givetvis sætte deres præg på, hvad EU-Kommissionen vil lægge vægten på. Teresa Ribera – og hendes gode allierede Dan Jørgensen – er oppe imod stærke kræfter, hvor det kan blive svært at stå fast trods nok så mange gode intentioner. Som en erfaren og dygtig forhandler er hun da også kendt for at kunne indgå kompromisser og har et ”kompromis-gen”, lyder vurderingen i Altinget fra Lykke Friis, der løbende kommenterer udviklingen i EU.
Hvor meget Ribera må gå på kompromis, vil fremtiden vise. Men meget tyder på, at klimaindsatsen i EU bliver nedtonet, selv om alle ekspertudsagn varsler endnu vildere vejr i de kommende år skabt af klimaforandringerne.
