EU’s hemmelighedskræmmeri i strid med FN-konvention
Henvendelsen sker på initiativ fra organisationerne Transparent Sea (transparentsea.co/) og Client Earth (clientearth.org/), samt støtte fra 22 andre organisationer og privatpersoner, herunder to danske.
Siden marts har initiativtagerne forsøgt at få adgang til evalueringerne gennem en længere mail-udveksling med Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri (DG MARE). Med henvisning til EU’s internationale relationer og kommercielle interesser har DG MARE imidlertid endegyldigt nægtet at offentliggøre evalueringerne.
Derfor anklager sammenslutningen nu DG MARE’s håndtering af henvendelsen for at være i modstrid med Aarhus-Konventionen, der er en konvention om åbenhed og offentlighedens adgang til oplysninger.
Henvendelsen til generalsekretæren påpeger at både befolkningerne i EU og i de lande, som fiskeriaftalerne indgås med, vil have gavn af en offentliggørelse. En offentliggørelse vil medføre en bredere offentlig debat og bevidsthed omkring konsekvenserne af EU’s fiskeripolitik og således styrke demokratiet, hvilket burde være i alles interesse – også fiskeriindustrien.
Læs henvendelsen til DG Mare ved at klikke på ikonet
Læs mere om Aarhus-Konventionen: http://www.unece.org/env/pp/
Læs mere på Afrika Kontakts, den ene af de to danske medunderskrivere: http://www.afrika.dk/krav-om-%C3%A5benhed-om-fiskeriaftaler