EU’s finansministre når kompromis om bankunion

På et 12 timer langt møde tirsdag kom EU’s finansministre til enighed om de foreløbige rammer for en bankunion.

EU har tidligere på året sat en deadline, at bankunionen skal være på plads inden årets udgang. Bankunionen er EU’s største projekt siden euroen, og består af 3 søjler.

Den første søjle, som allerede er på plads, består af et fælles tilsyn af eurozonens banker (også kaldet SSM).

Det er de to næste søjler, en fælles afviklingsmekanisme og en afviklingsfond, som finansministrene har nået et kompromis omkring. Resultatet betyder, at bankunionen i første omgang ikke bliver en fuldendt størrelse.

Helt konkret oprettes der en ‘afviklingsbestyrelse’. Den får beslutningskompetence til at vurdere, hvorvidt banker skal lukkes eller rekapitaliseres. Denne afviklingsbestyrelse skal være ansvarlig over for EU-kommissionen og medlemsstaterne.

I spørgsmålet om afviklingsfonden bliver den i udgangspunktet baseret på nationale fonde og ikke én samlet fælles pulje. Fonden skal finansieres gennem gebyrer pålagt banksektoren. På længere sigt (10 år) er det meningen, at fondene skal smelte sammen til én samlet.

Medlemsstaterne var især splittet om afviklingsfonden. Det banebrydende ved aftalen er derfor, hvilke regler der skal gælde, når fondens penge skal bruges. Her er det meningen, at en mellem-statslige aftale skal udstikke guidelines.

Sådan en mellem-statslig aftale (eller pagt) kan sammenlignes med indgåelsen af finanspagten. EU-parlamentet er meget imod sådan en aftale, da den laves uden om EU-institutionerne og uden for traktaterne.

De næste skridt er derfor, at EU-parlamentet skal tage stilling til forslaget. Herefter findes der formentligt en afgørelse på topmødet i næste uge i Bruxelles.