EU presser ulandene

Andreas Carlgren, Sveriges miljøminister og chefforhandler for EU-landene, har ifølge Berlingske (13.12) udtalt, at “derfor kommer det ikke på tale, at EU øger sit løfte om reduktioner i 2020 fra 20 pct til 30 pct”.

De mindstudviklede ulande oplever dog ikke samme pres fra EU og USA som de fire udviklingsøkonmier. I stedet er de indtil videre blevet mødt af modvillighed, hvad angår de rige landes støtte til ulandenes kamp mod klimaforandringerne.

I et udkast til et forslag fra Den Afrikanske Gruppe, som repræsenterer 50 afrikanske lande i klimaforhandlingerne, kræves det, at de rige lande forpligter sig til at bruge 5 % af deres BNP på at hjælpe ulandene.

Derudover mener gruppen, at der bør afsættes 270 mia. euro nu og her til kampen mod tørke, oversvømmelser og orkaner. EU’s stats- og regeringsschefer kunne dog i fredags kun blive enige om at afsætte 2,4 mia euro om året de næste tre år til samme formål – uden at der er nogen garanti for at disse penge tages fra udviklingsbistanden.

Den Afrikanske Gruppe ønsker også, at rige lande, der er med i Kyoto-aftalen, skal sænke deres CO2-udledning med 52 pct i 2017 og 65 pct i 2020 sammenlignet med udledningen i 1990, hvilket er langt over EU’s målsætning på 20 pct i 2020.

EU og USA’s krav til ulandene og deres mangel på imødkommenhed overfor ulandenes forslag kommer samtidig med, at 100.000 mennesker gik på gaden lørdag den 12., og krævede, at de vestlige lande, som har udledt flest drivhusgasser i atmosfæren, tager deres ansvar for at hindre klimaforandringerne ved straks at reducere egne udslip. Og ved at støtte ulandenes som rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaforandringernes konsekvenser.