EU plejer kommercielle interesser i frihandelsaftale
Hvor det længe har stået klart, at EU-Kommissionen prioriterer interesserne i EU’s farmaceutindustri over alle andre hensyn, herunder inderes adgang til medicin (https://folkebevaegelsen.dk/spip.php?3522), så er det i stigende grad også klart at Indiens forhandlingsposition ligeledes er styret af økonomiske interesser. Én sektor, nemlig servicesektoren (tjenesteydelser), har alene formået at sætte Indiens dagsorden i forhandlingerne. Selv om servicesektoren udgør en stor del af Indiens BNP, er det stadig en lille minoritet af Indiens befolkning, der er ansat i den. 60% af inderne er således stadig afhængige af landbrug og fiskeri i deres dagligdag, men overvejelser omkring aftalens konsekvenser for denne del af befolkningen er ikke medtaget i overvejelserne omkring frihandelsaftalen.
Den indiske regering forsøger i stedet at styrke indiske multinationale selskabers mulighed for at eksportere arbejdskraft midlertidigt fra Indien til EU. For Indien vil det betyde en stigning i hjerneflugt af højtuddannet arbejdskraft ”“ arbejdskraft, som Indien ellers selv har brug for, især i landets servicesektor.
Da dette er blevet Indiens ’offensive interesse’, som Lene Espersen ved gårsdagens møde i Europaudvalget udtrykte det, vil EU-kommissionen formentlig gå med til kravet for at opnå EU’s egne offensive interesser ”“ fordelagtige vilkår på det indiske marked for EU’s farmaceutindustri. I denne studehandel, der udelukkende plejer EU og Indiens kommercielle interesser, står Indiens sundhedsektor derfor til at tabe.