EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg vedtager ‘dagpenge-bombe’

Én dags arbejde skal være nok for at optjene dagpengeret, hvis det står til EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg. Rina Ronja Kari kalder udvalgets beslutning for ‘en bombe under det danske dagpengesystem’.

Af Anne Mette Omø Carlsen

Tirsdag vedtog EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg deres holdning til optjening og eksport af dagpenge – en bombe under dagpengesystemet, kalder Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU vedtagelsen.

En revidering af EU´s forordning om socialsikring kan betyde, at det bliver muligt blot at arbejde en dag i Danmark og efterfølgende tage dagpenge med ud af landet i op til seks måneder. Hvis arbejdstageren har optjent dagpengeretten hjemme er en dags arbejde i Danmark nok, hvis det står til  EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg. Det endda uden at have været medlem af en dansk A-kasse.

Åbner for mere social dumping

Med i forslaget ligger, at arbejdstageren efter at have opnået dagpengeret kan tage dagpengene med til hjemlandet, hvor de ofte er meget mere værd.

Folkebevægelsen mod EU er imod, og frygter for det danske dagpengesystem, hvis forslaget ender med at blive officiel politik i hele EU.

“Jeg kan frygte, at flere bliver udnyttet af grådige arbejdsgivere, hvis guleroden er dagpenge med hjem i seks måneder. Det er ikke svært at forestille sig hvem, der vil se en fordel i det i lande, hvor lønnen er lav. Det vil betyde forringede arbejdsvilkår BÅDE for polakken og danskeren”, siger EU-parlamentariker fra Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari.

I Danmark arbejder mange østeuropæere blandt andet inden for byggeri, og der har været flere sager om underbetaling og dårlige arbejdsforhold. Det nye forslag vil være attraktivt, da forskellen i købekraft er stor.

At tage danske dagpenge med tilbage til hjemlandet i tilfælde af arbejdsløshed vil for mange betyde en stor forskel. I dag eksisterer denne mulighed kun, hvis vedkommende har arbejdet tre måneder i Danmark. Med beskæftigelsesudvalget nye udspil vil muligheden kunne opstå allerede efter en dag.

Frygt for dagpengenes fremtid

Hensigten med direktivet er at garantere, at EU-borgere trygt kan flytte rundt i unionen efter job, fordi den sociale sikring følger med.

Revisionen blev sat i gang for at komme kritikerne i møde og lukke argumentet om, at en fattig rumæner eller en polak kan tage til for eksempel Danmark og hurtigt optjene dagpenge.

Den revision, som nu kan fører til at undergrave hele det danske dagpengesystem, og føre endnu mere social dumping og dårlige arbejdsvilkår med sig, både for de danske og de udenlandske arbejdstagere.

“Det vil have store konsekvenser for vores dagpengesystem og det er en direkte vej mod en harmonisering af dagpengesystemet over hele Europa”, siger Rina Ronja Kari.

Kritikken over revideringen har også lydt fra andre sider, blandt andet 3F, som organiserer mange håndværkere retter en skarp kritik.

“Det er klart, at forslaget sætter det danske dagpengesystem under pres. Det skyldes primært, at man sidestiller forskellige sociale sikringsordninger, som reelt ikke er sammenlignelige. Forslaget skal understøtte arbejdskraftens frie bevægelighed, men det kommer reelt til at stille det danske A-kassemedlem ringere end borgere fra mange andre EU lande”, siger Thomas Bentsen, A-Kassesekretær i 3F.

Lige som Rina Ronja Kari frygter Thomas Bentsen også, at det kan betyde dårligere vilkår og dårligere sikringer.

“En stor stigning i antallet af udenlandske arbejdere, der tager dagpenge med til hjemlandet, med de udgifter for staten der følger med, vil fremprovokere politiske krav om besparelser. Det kan betyde dårligere sikring for de danske lønmodtagere”, siger Thomas Bentsen.

De nye regler blev godkendt af et flertal af EU-landenes beskæftigelses- og socialministre på et ministerrådsmøde i slutningen af juni, selv om Danmark, og ti andre lande, hovedsagelig vesteuropæiske, var imod. Da regelændringerne også skal en tur forbi EU-parlamentet, vil der dog gå nogle år, før de træder i kraft.

Forslagets vej gennem EU-systemet

Både Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet har forslag til ændringer af direktivet. Kommissionen har tidligere foreslået en 3 – 6 ordning, altså at arbejde tre måneder og have ret til dagpenge i 6 måneder. Det har EU-Parlamentet så toppet med det her forslag; en dag, seks måneder.

Parlamentet skal nu forhandle med Rådet om revideringen af forordningen, og forslaget skal så endelig vedtages, når forhandlingerne er afsluttet. Hvornår vides endnu ikke med sikkerhed.

Rina Ronja Kari har tidligere på måneden sendt et brev til alle danske A-kasser og opfordret dem til at følge sagen, at protestere, bruge pressen og deres organisation for at være med til at forhindre at forslaget vedtages og bliver EU-politik.

Dagbladet Arbejderen skriver, at der i april måned 2018 ifølge jobindsats.dk var 188.442 beskæftigede udlændinge i Danmark, der var omfattet af EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. I 2017 samme var  antallet 177.531 på samme tidspunkt, og i 2016 drejede det sig om 168.262.

Fakta:

Beskæftigelsesudvalget har besluttet EU-Parlamentets holdning. Hvis et flertal ønsker det, så kan denne holdning tages op på EU-Parlamentets plenarmøde i december. Det er dog endnu uvist, om det vil sket.

Den videre proces indebræer, at forslaget skal videre til de såkaldte Trilog-forhandlinger, der finder sted mellem mellem EU-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen. De forhandlinger forventes at begynde i december.