EU-parlamentet vil opruste og løfte militærindustri

I sin årlige tale om unionens tilstand i september gjorde Jean-Claude Juncker klart hvad fokusset for EU det næste års tid skal være: militær-oprustning og et fælles EU-militær med et fælles hovedkvarter og fælles forsvarspolitik.

Af Rina Ronja Kari,  Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

Og nu er vi så i gang. For med afstemningerne i EU-parlamentet i Strasbourg tirsdag og onsdag i sidste uge, er to betænkninger blevet vedtaget: 1) Om den europæiske forsvarsunion – og – 2) Om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Radikal opfordring til oprustning

Hvad går det ud på? Det er en radikal opfordring til oprustning. Parlamentet vil have at medlemslande skal bruge minimum 2% af BNP på forsvaret, og roser lande, der har brudt med en årelang nedrustningsstrategi og nedskæring af udgifter til militæret.

Det er et ønske om et mere tæt og integreret militært samarbejde mellem medlemslandene, oprettelsen af et militært hovedkvarter i EU og en styrket rolle til det europæiske forsvarsagentur. Og fordi det er EU vi har med at gøre, har parlamentet selvfølgelig ikke glemt markedet: våbenindustrien.

EU vil styrke Europas militærindustri

Parlamentet vil at våbenindustrien skal vokse, så EU kan være selvforsynende, men der skal selvfølgelig være gode konkurrencevilkår og den europæiske våben- og militærindustri skal naturligvis også være konkurrencedygtig på globalt plan. Så kan vi slå to fluer med et smæk og på den ene side kraftigt genmilitarisere EU og på den anden side skabe jobs og vækst i militærindustrien. Lyder det ikke godt?

Industrien er i hvert fald glad, de har i lang tid forsøgt at få større indflydelse på EU’s politik. Men sig mig lige: hvornår har oprustning nogen sinde været fredsskabende? Hvornår har øget våbenproduktion nogensinde været med til at nedtrappe internationale konflikter? Er det ikke netop det modsatte historien beviser? Stik imod parlamentets forventning har et EU med flere våben og en mere offensiv ‘forsvarspolitik’ nærmere en konfliktoptrappende end en konfliktløsende konsekvens.

EU ignorerer FN

Det her er en foruroligende udvikling. Oprustning og en mere ‘effektiv og forenet’ forsvars- og sikkerhedspolitik, i tæt samarbejde med NATO, lyder ikke ligefrem som noget der får færre mennesker dræbt i ‘nærområderne’ – hvor militæret primært skal rettes hen.

De militære styrker skal bruges til at beskytte og forsvare EU’s egne interesser. Der står intet om FN-mandater i betænkningerne, derimod står en del om ønsket om et uafhængigt EU-militær, der kan gribe ind når NATO ikke kan eller vil.

Man udvander altså FN og FN-mandatets betydning, og formålet med militære interventioner bliver medlemslandenes egne økonomiske interesser, nu også helt officielt. Udover at EU vender det døve øre til FN, bliver ikke engang befolkningen i medlemslandene hørt. Hverken Juncker eller EU-parlamentet lægger op til folkeafstemninger på trods af, at arbejdet mod en EU-hær må siges at være en ret voldsom udvikling.

EU-hær skal gribe ind mod flygtninge

Den øgede og mere effektive militarisering af EU og især af de ydre grænser, med det nye SUPERFRONTEX (også kaldet EBCG) har ikke hjulpet mod at flere mennesker er druknet på middelhavet i år end sidste år. Oprustningen startede som et svar på den politiske krise i EU, det de kalder ‘migrationskrisen’.

Og nu identificeres fjenden ikke længere kun som menneskesmuglerne, men som ISIS og Rusland, der truer sikkerhedssituationen i unionen og gør oprustning til den eneste vej mod sikkerhed.

Samtidig skal EU-hæren ‘forebygge’ og modvirke flygtningestrømme. Det er dybt, dybt bekymrende, at EU har ønsker og nu mere konkrete planer for at deltage aktivt i militære interventioner i Mellemøsten, på Afrikas Horn og hvor det ellers kan tænkes at foregå.

EU’s grænseløse hykleri

Hykleriet er tydeligt: EU kalder sig selv et fredsprojekt. EU fik for nogle år siden sågar Nobels fredspris. Men nu skal EU være en aktiv ‘supermagt’ på det sikkerheds- og forsvarspolitiske felt ifølge unionens udenrigspolitiske chef Frederica Mogherini.

Samtidig føres der stadig voldsom nedskæringspolitik, for vi skal jo effektivisere og stramme op efter finanskrisen. Men nu er der lige pludselig milliarder til rådighed, som vi skal poste i våbensektoren og bruge til at etablere en europæisk droneindustri? Nej tak!

Det her skal stoppes nu. Det sidste vi har brug for er flere væbnede styrker. Det sidste vi har brug for er at begynde at spille med musklerne over for resten af verden. Det sidste vi har brug for er en radikaliseret EU-hær, der via militære interventioner stopper migranter inden første grænse er nået. Vi vil have et fredsskabende europæisk kontinent, ikke et væbnet Fort Europa.

 

(Dette indlæg blev første gang bragt på Modkraft.dk)